MedWatch

Cannabis-selskab fejler i fase 2-forsøg

Et biotekselskab, der udvikler lægemidler baseret på cannabisstoffer og kan være på vej til at udfordre Lundbeck på epilepsi-området med sit kerneaktiv, har meldt om nedslående resultater fra et fase 2-studie med en anden lægemiddelkandidat mod sygdommen.

Foto: PR

Biotekselskabet GW Pharmaceuticals, der udvikler lægemidler baseret på stoffer fra cannabisplanten, har fejlet i et fase 2-studie med en lægemiddelkandidat mod epilepsi.

Det skriver Endpoints News.

Kandidaten GWP42006 har således ikke kunnet overgå placebo i forhold til at reducere antallet af såkaldte fokale epilepsianfald, hvor der kun er epileptisk aktivitet i den ene halvdel af hjernen.

Både GW42006 og snydemedicinen sikrede en reduktion på 40 pct. i de epileptiske anfald, mens hele 73 pct. af patienterne på det eksperimentelle middel oplevede negative bivirkninger mod kun 48 pct. i kontrolgruppen.

Nyheden om det fejlede studie sendte onsdag biotekselskabets aktie ned med mere end 5 pct. i eftermarkedet på Nasdaq i USA onsdag.

GW Pharma har for nylig færdiggjort en amerikansk ansøgning for sin hovedkandidat epidiolex mod to sjældne epilepsityper, som, hvis alt går vel, kan ramme det amerikanske marked i år. Her kan det muligvis lægge øget pres på Lundbecks epilepsimiddel Onfi, der står over for patentudløb.

De amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, har planlagt et møde i et ekspertpanel for at diskutere GW Pharmas ansøgning for epidiolex 19. april.

Cannabis-selskab rejser milliardbeløb til at udfordre Lundbeck 

Cannabis-selskab indsender ansøgninger for lægemiddelhåb 

Lundbeck-partner dropper cannabisselskab 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier