MedWatch

Abbvie indgår nyt samarbejde om engangsbehandling af Alzheimers

Medicinalvirksomheden Abbvie satser op mod 1,4 mia. kr. på nyt samarbejde om tidlig udvikling af genterapi som engangsbehandling af neurodegenerative sygdomme som Alzheimers.

Foto: Mateusz Kapciak / Stock.Xchng

Det amerikanske genselskab Voyager Therapeutics har tirsdag indgået et samarbejde med Abbvie, der skal føre til en eller flere nye behandlinger af neurodegenerative sygdomme som Alzheimers.

Det oplyser selskaberne i en fælles meddelelse.

Samarbejder kombinerer Abbvies ekspertise inden for monoclonale antistoffer, klinisk udvikling og kommercialisering med Voyager Therapeutics' genterapeutiske teknologiplatform og viden om at generere såkaldte adeno-associerede virale vektorer til behandling af neurodegenerative sygdomme.

Håbet er at udvikle en genterapeutisk engangsbehandling mod blandt andet Alzheimers, der skal stimulere hjernen til at producere antistoffer til bekæmpelse af den aflejringer af proteinet tau hos syge personer, der fører til blandt andet tab af hjerneceller.

Med aftalen modtager Voyager en engangsbetaling på 69 mio. amerikanske dollars - ca. 416 mio. danske kr. - samt muligheden for yderligere 155 mio. dollars - ca. 935 mio. kr. - i takt med prækliniske fremskridt samt kliniske forsøg med den mulige behandling i fase 1-studier, hvorefter Abbvie har option på at licensere opdagelsen.

For hver mulig behandling, Abbvie måtte vælge at licensere fra Voyager, betaler medicinalvirksomheden op til samlet 895 mio. dollars for resultater i forbindelse med udviklingen og regulatoriske milepæle. Voyager er berettiget til trinvist stigende royalties i forbindelse med eventuel salg af midlet.

FDA vil lette vejen til markedet for medicin mod Alzheimers

Forsiden lige nu

Analytikere: Ozempic udfordres af nye doser fra rival

Opdateret kl. 15:14: Eli Lilly har kan med højdosisudgaver af sin ugentlige GLP-1-analog, Trulicity, vise sig at blive en seriøs konkurrent til Novo Nordisks Ozempic, vurderer analytikere. Novo selv er ikke bekymret.

Rival-produkt overgår Novos guldæg i klinisk praksis

Data fra den virkelige verden viser, at GLP-1-analogen Trulicity fra Eli Lilly er mere effektiv end både Novo Nordisks Victoza og et produkt fra Astrazeneca. Samtidig har et andet studie vist lovende takter for højere doser af Eli Lillys produkt.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier