MedWatch

Biogens aktie dykker efter ny Alzheimers-forskrækkelse

Mens markedet stadig fordøjer nyheden om, at Merck har droppet sit håb inden for Alzheimers sygdom, meddeler Biogen nu også, at man har vanskeligheder med sine studier.

Biogens middel har ikke fejlet, men nye studieopdateringer har skabt usikkerhed om dets Alzheimers-håb aducanumab. | Foto: /ritzau/AP/

Nyheden om Mercks fiasko inden for demenssygdommen Alzheimers havde knap nok nået at bundfælde sig i markedet, før Biogen nu også må ud og give en nedslående opdatering på sit håb inden for sygdommen.

Det skriver Endpoints.

Ifølge Biogens medicinske chef Al Sandrock, som briefede tilhørerne under Leerinks Healthcare-konference, har studiet med Alzheimers-medicinen aducanumab behov for yderligere forsøgspersoner.

Indtil videre har man nemlig spottet nogle "variabler" i data fra den første runde af patienter, som havde mødt det primære effektmål.

Meldingen har på ny skabt usikkerhed om midlet, som ellers har vist rigtig gode takter i mindre og tidligere studier. Og håbet har indtil nu været, at aducanumab ville være et middel, som kunne bryde igennem på det notoriske svære sygdomsområde.

Biogens aktie taget sig en gevaldig rutsjetur efter nyheden. Aktien faldt med 6,6 pct. på børsen i New York.

Merck og Biogen er endda ikke de eneste, der er kommet med nedslående nyt om Alzheimers-programmer i denne uge. Mandag annoncerede Boehringer Ingelheim, at et af selskabets midler i fase 2 ikke har nogen fremtid inden for Alzheimers.

Endnu et Alzheimers-middel fejler i fase 3

Tyskere satser på skizofreni efter fejlslagent Alzheimers-forsøg 

Biogen og Eisai snubler i Alzheimers-forsøg

Lundbeck starter to fase 3-studier med lægemiddelhåb

Mere fra MedWatch

Selvtests til skoleelever er på lager – nyt udbud sat i gang

Der ligger antigentests klar på lager fra tidligere indkøb, og de dækker i første omgang behovet for selvtests til skoleelever, som Regeringen og KL forleden besluttede skal supplere de kommunale skolers testindsats. En nyt udbud er netop skudt i gang for at dække efterspørgslen, når lagrene er tømte, oplyser styrelse.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier