MedWatch

Veloxis stiger kraftigt på børsen efter ny millioninvestering

Det ellers hårdt prøvede danske biotekselskab Veloxis lever højt på torsdagens melding om en ny kapitalindsprøjtning fra en amerikansk partner.

Foto: Colourbox

Investorerne fejrer torsdag morgen, at der er kommet nye penge i kassen hos Veloxis, der skal hjælpe med den fremtidige udvikling af selskabet.

I den tidlige handel stiger Veloxis-aktien med 10,2 pct. til 0,94 kr. efter nyheden.

Veloxis har fået tilført 60 mio. dollar i kapital fra det amerikanske investeringsselskab Athyrium Capital Management.

Kapitaltilførslen skal bruges til at refinansiere Veloxis' udestående gæld, fremskynde væksten for hovedproduktet Envarsus XR i USA og hjælpe med at finansiere driftsmulighederne i selskabet, fremgår det af en meddelelse til fondsbørsen.

"Vi er glade for at have denne mulighed for at samarbejde med Athyrium, en partner kendt for sine strategiske investeringer i sundhed. Finansieringen på 60 mio. dollar styrker vores økonomi og giver os den nødvendige kapital til at gennemføre vores kommercielle strategi med Envarsus XR, "siger Veloxis' adm. direktør Craig Collard i meddelelsen, og tilføjer:

"Athyrium er også forpligtet til at være en langsigtet partner for selskabet og til at hjælpe med at finansiere fremtidige forretningsmuligheder, som vi mener, vil maksimere den langsigtede værdi for aktionærerne."

Lægemidlet Envarsus XR, der bruges til at forebygge organafstødning hos nyretransplanterede, blev lanceret på det amerikanske marked i slutningen af 2015.

Veloxis får millioner fra amerikansk investeringsselskab

Veloxis øger toplinjen og mindsker underskuddet

Veloxis-partner får grønt lys til dansk-udviklet lægemiddel 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier