MedWatch

Japanere tæt på første godkendelse af lynbehandling af influenza

Medicinalselskabet Shionogi forventer om kort tid at få de japanske myndigheders godkendelse til et middel, der angiveligt kan kurere influenza på ét døgn.

Roche står i forvejen bag influenzamidlet Tamiflu. Nu kan endnu en behandling være på vej fra det schweiziske selskab. Foto: Roche/ PR

Et muligt gennembrud i behandlingen af influenza kan være på trapperne fra japanske Shionogi.

Det skriver BT på baggrund af en artikel i Wall Street Journal.

Det mulige lægemiddel med navnet S-033188 er afprøvet i et fase 3-forsøg blandt i øvrigt raske influenzaramte patienter, hvor det har vist sig at kunne bekæmpe influenzavirus i løbet af et døgn.

Derudover afprøves midlet aktuelt i endnu et fase 3-forsøg blandt både risikopatienter fra 18 lande fra alle regioner af verden.

Selskabet forventer allerede til marts at få de japanske myndigheders vurdering af midlet, og vil til sommer følge op med en ansøgning til de amerikanske lægemiddelmyndigheder om markedsføringstilladelse.

Udviklingen af S-033188 sker i samarbejde med Roche, der i februar 2016 indgik en aftale med Shionogi, hvor det schweiziske selskab overtog rettighederne til udvikling af kommercialisering af midlet over hele verden med undtagelse af Japan og Taiwan, hvor Shionogi fortsat har de eksklusive rettigheder til midlet.

Roche indgår ny influenzaaftale

Forsiden lige nu

EU vil beskytte europæiske virksomheder mod USA's Iran-sanktioner

Europæiske virksomheder skal beskyttes mod sanktioner, som USA indfører mod Iran, skriver EU-Kommissionen. I udgangspunktet positivt, men i praksis svært ladsiggørligt vurderer DI, der stadig mener, at danske medicinalselskaber, som opererer i Iran, vil blive ramt negativt. Novo Nordisk afventer situationen.

Her er de vigtigste nyheder fra MedWatch i uge 20

Præsidentielle udfald i USA, fusion i høreapparatsbranchen, rehab-messe i Bella Center og udskiftning i Novo-toppen - MedWatch giver dig overblikket over ugens vigtigste nyheder fra dansk life science. Gik du glip af noget?

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier