MedWatch

Novo spytter trecifret millionbeløb i amerikansk produktionsudvidelse

Novo Nordisk vil nu investere næsten 400 mio. kr. i sit produktionsapparat i den amerikanske by Clayton, hvor man allerede er ved at bygge en kæmpemæssig fabrik til produktion af oral semaglutid.

Foto: /ritzau/Stine Tidsvilde

Novo Nordisk vil investere 65 mio. dollars, svarende til 392 mio. kr., i en udvidelse af sine produktionsfaciliteter i Clayton, North Carolina i USA.

Det rapporterede lokale medier i denne uge, og en talsperson fra Novo Nordisks amerikanske afdeling har efterfølgende bekræftet oplysningerne over for FiercePharma.

Medicinalselskabet er allerede i gang med at investere 2 mia. dollars i en ny fabrik til fremstilling af aktive lægemiddelstoffer (API) til sine diabetespræparater i byen. Den fabrik vil spille en hovedrolle i Novos forsøg på at lancere en oral GLP-1-behandling i de kommende år.

Den seneste investering er dog i de eksisterende Finished Products-faciliteter i Clayton. Her arbejder der allerede omkring 1000 produktionsmedarbejdere, men den nye investering vil bringe yderligere 18 arbejdspladser til, skriver mediet.

API-fabrikken i USA vil skabe 700 arbejdspladser, når den står klar til brug i 2020, og Novo Nordisk har også bygget produktionsfaciliteter i Måløv nordvest for København, hvor de senere stadier af produktionen af den orale version af selskabets GLP-1-middel semaglutid skal foregå.

Verdens største insulinfabrik skal sikre succes for Novo Nordisks seneste sats

Novo tager første spadestik til fabrik i Clayton

Skatterabat fik Novo til North Carolina

Trumps krav til investeringer bekymrer ikke Fruergaard

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier