MedWatch

Allergan satser på Kina med ny omstrukturering

Mens Allergan fyrer i resten af selskabet, skal der hyres nye folk i den kinesiske forretning, og den store medicinalproducent følger dermed i hælene på lægemiddelindustriens sats i Kina.

Foto: /ritzau/AP/Richard Drew

Mens Allergan lægger sidste hånd på en stor fyringsrunde, hvor mere end 1000 medarbejdere skal forlade selskabet, vil man samtidig opruste i Kina for at øge sin forretning uden for USA.

Det skriver Reuters.

Allergan har planer om at hyre 200 nye ansatte til den kinesiske forretning, og sigter efter en årlig omsætning på 500 mio. dollars (cirka 2,9 mia. kr.) i Kina i 2022. Der vil være tale om mere end fordobling, da man sidste år noterede en omsætning på 180 mio. kr. i landet sidste år.

Farma strømmer til Kina

Dermed lægger selskabet sig op af en mere generel tendens om at satse på Kina. Allergan er langt fra det eneste medicinalselskab, som har lavet samme prioritering.

En lang række amerikanske og europæiske virksomheder i branchen har åbnet nye forskningsanlæg og samarbejdsaftaler for at få en fod ind i Kinas hastigt voksende medicinalmarked.

Senest har AstraZeneca indgået en aftale med de to teknologigiganter Alibaba og Tencent i et forsøg på at forøge sin markedsandel. Sammen med Alibaba skal AstraZeneca blandt andet bruge kunstig intelligens for at hjælpe patienterne, mens man sammen med Tencent skal modarbejde falske lægemidler.

Ingen megahandler, tak

Udover Kina vil Allergan også fokusere på en række europæiske nøglemarkeder, såsom Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien. Og disse områder vil også være i centrum i forhold til potentielle handler i fremtiden.

”Vi skal ikke lave megahandler. Det er ikke noget for os, men vi vil gerne købe produkter i de tidlige stadier, som vi kan udvikle og markedsføre yderligere – jo tættere de er på lancering, jo bedre,” lyder det fra Mark Pincen, som er vicepræsident med ansvar for det international marked hos Allergan.

Den største del af fyringerne foregår i USA, hvor 800 mister arbejdet, mens de resterende 200 fyringer er spredt ud over de øvrige markeder.

Teva får hårdt tiltrængte milliarder i Allergan-forlig 

Medicinalfirmaer på stribe hæver priserne: Allergan og Amgen skruer op med 10 pct

Allergan sagsøgt for at vildlede patentkontor 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier