MedWatch

Bavarians finansdirektør stopper i år

Ole Larsen, finansdirektør i biotekselskabet Bavarian Nordic, forlader sin stilling i løbet af 2018, oplyser selskabet onsdag eftermiddag.

Bavarian Nordic mister i løbet af i år sin finansdirektør, Ole Larsen.

Biotekselskabet skriver onsdag i en fondsbørsmeddelelse, at Ole Larsen, som også er en del af koncerndirektionen, "vil forlade selskabet med henblik på at søge nye udfordringer".

"På vegne af selskabet vil jeg gerne takke Ole for hans væsentlige bidrag de sidste 10 år. Ole har været medvirkende til at transformere Bavarian Nordic til et diversificeret og fuldt integreret selskab, der er vokset støt og nu står i den stærkeste finansielle position nogensinde, " udtaler Paul Chaplin, adm. direktør i Bavarian Nordic.

"Samtidig takker vi ham for hans dedikation og villighed til at hjælpe os i overgangsperioden indtil hans efterfølger er på plads. Vi ønsker ham alt mulig held og lykke fremover," tilføjer han.

Selskabet vil snarest muligt indlede jagten på en ny finansdirektør, og en planlagt overgang vil foregå i løbet af 2018, "når selskabet har udpeget en egnet afløser". Indtil da fortsætter Ole Larsen i den stiling, han har bestredet siden 2008.

Bavarian-direktør: Man glemmer nok lidt de gode ting 

Bavarian-boss efter nedtur: "Vores investeringscase er blevet lettere at forklare" 

Bavarian ruster sig til tætpakket klinisk efterår 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier