MedWatch

Novo-analytikere: Ablynx passer bedre til Sanofi end til Novo Nordisk

Ablynx og Sanofi er et bedre match end Ablynx og Novo. Og desuden undervurderede Novo Nordisk Ablynx, hvorfor det blev franske Sanofi, der mandag indgik en købsaftale med det belgiske biotekselskab.

Der er et bedre forretningsmæssigt match mellem Sanofi og Ablynx, end der er mellem Ablynx og Novo Nordisk, mener internationale eksperter. | Foto: Ablynx/PR

Det belgiske antistofselskab Ablynx har bedre udviklingsmuligheder med franske Sanofi, end det har med Novo Nordisk. Af samme grund blev det Sanofi, der mandag morgen fik Ablynx’ accept af et købstilbud på 45 euro per aktie, og ikke Novo Nordisk, der tidligere havde foreslået 30,5 euro per aktie for at overtage Ablynx.

Det vurderer en række internationale analytikere ifølge Børsen.

Både Sanofi og Ablynx er således på vej med lægemidler mod rsv, og generelt har de to selskaber flere overlap i deres respektive produktporteføljer, end de har med Novo. Der er derfor bedre synergieffekter at hente for Ablynx med Sanofi, end der er med Novo.

"Sanofi er blandt de førende i verden på blødersygdomme, og opkøbet (af Ablynx, red.) gør det muligt at kommercialisere Caplacizumab. Det er et strategisk godt træk for at nå produktets fulde potentiale globalt," siger Sandra Cauwenberghs, aktieanalytiker hos KBC Securities, markedsdivisionen under den belgiske bank- og forsikringskæmpe KBC, ifølge Børsen.

Ifølge to andre analytikere, som Børsen citerer, tog Novo desuden ikke tilstrækkelig højde for Ablynx’ brede produktportefølje, da man afgav sit bud. Novo undervurderede Ablynx, mener de, og peger på, at Novo nok var for fokuserede på Caplacizumab og derfor ikke fik værdisat resten af selskabet og de tilhørende partnerskaber korrekt.

Sanofi køber Ablynx

Ablynx-formand glad for lynsalg til Sanofi: "Godt for alle parter"

Sanofi køber hæmofili-selskab for 70 mia kr 

Mere fra MedWatch

Selvtests til skoleelever er på lager – nyt udbud sat i gang

Der ligger antigentests klar på lager fra tidligere indkøb, og de dækker i første omgang behovet for selvtests til skoleelever, som Regeringen og KL forleden besluttede skal supplere de kommunale skolers testindsats. En nyt udbud er netop skudt i gang for at dække efterspørgslen, når lagrene er tømte, oplyser styrelse.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier