MedWatch

Onxeo tager næste skridt for at vinde tabt retssag

Det dansk-franske biotekselskab Onxeo har anket nederlaget fra retten i Paris. Afgørelse ventes senere i år.

Foto: Colourbox

Det franske biotekselskab Onxeo tabte i efteråret en retssag til en partner, der betyder en regning på omkring 9 mio. euro, men Onxeo er nu i gang med at at forberede ankesagen.

Selskabet, der også er børsnoteret i København, har således afleveret sine synspunkter til appelretten i Paris, og der vil efter planen komme en afgørelse i fjerde kvartal 2018.

Derudover er Onxeo ved at finde en løsning, der kan sikre, at selskabet kan fortsætte sine forsknings- og udviklingsplaner, samtidig med at erstatningen bliver betalt, oplyser Onxeo i en meddelelse.

Sagen går tilbage til 2009, hvor Onxeo, der dengang hed Bioalliance Pharma, lagde sag an mod sin partner Spepharm og de to selskabers joint venture, Spebio, for kontraktbrud.

Sagens kerne er de to selskabers lægemiddel Loramyc til behandling af mundinfektionen trøske. Onxeo mente, at partneren brød deres fælles aftale, hvilket forsinkede markedsføringen af midlet.

Retten i Paris kom frem til, at Onxeo var galt på den. Onxeo ejer fortsat 50 pct. af Spebio.

Onxeo skal betale 8,6 mio. euro plus renter i erstatning og 250.000 euro i sagsomkostninger til Spebio, mens der også er en regning på 65.000 euro direkte til Spepharm.

Onxeo taber otte år gammel retssag til partner 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier