MedWatch

Nuevolution snupper garvet biotekrotte som ny rådgiver

Det danske biotekselskab Nuevolution har hentet en gammel Boehringer Mannheim-kending til en nyoprettet stilling som medicinsk direktør.  Vedkommende kommer senest fra en stilling som konsulent hos en række medicinalselskaber i USA, Japan og Europa.

Foto: Colourbox

Det danske, men svensknoterede, Nuevolution har brug for ekstra rådgivning og har derfor i en rum tid været på udkig efter en ny medicinsk chef til selskabet, der blev stiftet i København i 2001.

I går, tirsdag har man så fundet manden, der skal besætte posten som medicinsk chef, i første omgang på konsulentbasis og senere måske på en mere permanent ordning.

Det oplyser Nuevolution i en meddelelse.

Valget er faldet på Dr. Paul Scigalla, der er læge og medicinsk forsker med mere end 30 års erfaring i klinisk udvikling på tværs af flere terapeutiske områder.

Som leder af klinisk forskning for nefrologi, onkologi og knoglemetabolisme hos Boehringer Mannheim GmbH var han for eksempel ansvarlig for den prækliniske og kliniske udvikling af erythropoietin og godkendelse af ibandronat til behandling af osteoporose og knoglemetastaser.

Senere fungerede han chef for global terapeutisk udvikling og Executive Vice President hos medicinalselskabet SUGEN, Inc., hvor han var ansvarlig for den kliniske udvikling af flere receptortyrosinkinasehæmmere, herunder lægemidlet sunitib.

Skal arbejde med Nuevolutions egne programmer

Dr. Paul Scigalla har siden august 2003 væretkonsulent for en række medicinalvirksomheder i USA, Japan og Europa og skal hos Nuevolution blandt andet arbejde videre med selskabets teknologi, der har udviklet de såkaldte Roryt-hæmmere, hvor man har et samarbejde med spanske Almirall om udvikling af behandling af dermatologiske sygdomme og psoriasisgigt.

Selv undersøger Nuevolution Roryt-hæmmerne mod blandt andet inflammatoriske tarmsygdomme, ligesom man også har programmer mod eksempelvis Lupus og kræft.

"Vi er glade for at have Pauls ekspertise til at understøtte udviklingen af ​​vores prækliniske og kliniske programmer," siger Thomas Franch, CSO i Nuevolution.

"Paul kommer med en enorm erfaring inden for lægemiddelopdagelse- og udvikling på tværs af flere terapeutiske områder, hvilket vil hjælpe vores nuværende og fremtidige indsats i prækliniske programmer, regulatoriske aktiviteter og human-kliniske undersøgelser," tilføjer han.

Paul Scigalla tog sin lægeuddannelse fra University of Humboldt og blev udnævnt til professor i medicin fra University of Heidelberg i 1992.

Nuevolution blev børsnoteret på First North i Sverige tilbage i december 2015, men inden 30. juni 2018 vil det søge om at rykke op på Sveriges hovedbørs, Nasdaq Stockholm.

Da Nuevolution gik på børsen 17. december 2015 med en åbningskurs på 17,5 svenske kr. havde selskabet en markedsværdi på cirka 750 mio. svenske. kr. Tirsdag (kl. 15:34) lå markedsværdien på lidt over 861.5 mio. svenske. kr.

Nuevolution-chef om røde regnskabstal: Udtryk for høje ambitioner

Nuevolution gør klar til svensk hovedbørs

Nuevolution snupper gammel Veloxis-kending 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier