MedWatch

Celgene køber kræftselskab for 55 mia kr

Bestyrelsen i amerikanske Juno Therapeutics har takket ja til et tilbud fra Celgene, der vil købe selskabet for at styrke sin portefølje af hæmatologiske cancer-midler.

Foto: Colourbox

Celgene har haft checkhæftet fremme og køber nu sin samarbejdspartner Juno Therapeutics, hvor selskabet i forvejen ejer knap 10 pct. af aktiekapitalen.

Det oplyser parterne i en børsmeddelelse.

Juno blev længe anset som et af de førende selskaber inden for udviklingen af CAR-T-behandlinger, men tabte sit momentum efter fem patienters død i et kliniske studie, og har siden måtte se både Novartis og Kite få godkendt sine midler.

Celgene har dog fortsat tiltro til selskabet og dets pipeline, som koster medicinalselskabet 9 mia. dollars, ca. 55 mia. kr. For prisen får Celgene i stedet en lægemiddelkandidat - JCAR017 mod recidiverende eller refraktær diffust storcellet B-celle lymfom (DLBCL) - der har et forventet årligt topsalgspotentiale på 3 mia. dollars, 18. mia. kr.

"Købet af Juni bygger på vores fælles vision om at opdage og udvikle skelsættende lægemidler for patienter med uhelbredelige blodkræftsygdomme. Junos fremskredne portefølje af celleterapier og forskningsegenskaber styrker Celgenes globale lederskab inden for hæmatologien og tilfører nye vækstmuligheder efter 2020," udtaler Mark J. Alles, adm. direktør i Celegene, i meddelelsen.

De amerikanske lægemiddelmyndigheder ventes i 2019 at godkende JCAR017.

Celgene og Juno Therapeutics indgik allerede i 2015 et samarbejdet om udviklingen af nye kræftmidler, der indebar en betaling på 1 mia. dollars til Juno.

Avis: Celgene vil købe CAR-T-selskab 

Mere fra MedWatch

Coloplasts nye skattedetaljer viser enorme nationale forskelle - Danmark blandt de laveste skatteopkrævere

Mens Coloplast betaler godt 20 pct. i effektiv skattesats herhjemme, lægger medicoselskabet næsten 40 pct. i skatteposen af sit overskud i Frankrig, viser nye detaljerede skatteoplysninger fra virksomheden. Størstedelen af medicoselskabets ansatte arbejder i Ungarn, hvor firmaet også betaler den laveste selskabsskat på bare 15 pct, men produktionen er lagt i landet af en række andre årsager, fortæller Coloplast.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier