MedWatch

Tysk generikaselskab vil rejse 745 mio gennem børsnotering

Et tysk medicinalselskab, som sælger generiske lægemidler mod blandt andet hudsygdomme, har annonceret planer om at gennemføre en børsnotering i hjemlandet – den første i Tyskland i år.

Foto: Colourbox

Medicinalselskabet Dermapharma er på vej til at gennemføre den første børsnotering i Tyskland i år.

Det skriver Reuters.

Selskabet, som producerer og sælger generiske lægemidler, kosmetikprodukter, slankemidler og medicinsk udstyr, annoncerede mandag planer om at rejse 100 mio. euro (745 mio. kr.) gennem børsnoteringen.

Det vil ifølge Reuters blive den første af en række børsnoteringer i Tyskland i 2018, som forventes at blive et særdeles godt år på den front i det store europæiske land.

Teknologikæmpen Siemens forventes at notere sin sundhedsafdeling Healthineers i marts, og det bliver formentlig fulgt op af børsnoteringer fra både Knorr-Bremse, der producerer bremsesystemer til lastbiler og tog, og Deutsche Banks asset management-afdeling DWS, skriver nyhedsbureauet.

Dermapharm er familieejet, og de nuværende ejere vil også sælge aktier i børsnoteringen af selskabet, men det vil dog kun være 25 pct. af selskabet, der kommer på offentlige hænder.

Bankerne Berenberg og Oddo står bag børsnoteringen, og de forventer, at selskabet vil have en markedsværdi på 1,5-1,75 mia. euro, når den er gennemført.

Siemens har kig på statsejede fonde til børsnotering 

Børsnotering rykker nærmere for Siemens' sundhedsdivision 

Tysk medicinalkæmpe i ny gigantisk generikahandel 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier