MedWatch

Tysk prioriteringsinstitut vil tvinge producenter til sammenlignings-studier

Manglen af studier, hvor nye immunterapier sættes op mod hinanden, gør det svært for læger og myndigheder at vælge den bedste behandling, mener det tyske prioriteringsinstitut, IQWiG, der vil have ændret reglerne for godkendelse.

Foto: /ritzau/Peter Vintergaard

Det tyske prioriteringsinstitut IQWiG opfordrer til at ændre reglerne for lægemiddelgodkendelse, så myndigheder og læger får bedre grundlag til at vælge den bedste behandling.

Ifølge myndigheden opstår problemerne, når mange nye lægemidler inden for kort tid godkendes i en indikation, og derfor ofte sammenlignes med ældre behandlinger i stedet for nye, lignende lægemidler, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er blandt andet tilfældet inden for behandling af blærekræft, hvor prioriteringsinstitutet konkluderer, at midler som Mercks Keytruda og Tecentriq fra Roche er overlegne i forhold til standardbehandlingen med kemoterapi, men det er umuligt for læger at vælge det bedste af de to, da der ikke findes studier, der direkte sammenligner de to immunterapier.

Det tyske prioriteringsinstitut har ikke selv mandat til at pålægge virksomhederne at udføre nye studier, og opfordrer i stedet til, at reglerne for lægemiddelgodkendelse ændres, således at producenter er tvunget til at udføre studier, hvor nyere lægemidler sammenlignes direkte.

IQWiG har ifølge Reuters traditionelt været meget kritisk over for manglende studiedata, og har som konsekvens afvist midler, der ellers er blevet godkendt af de europæiske lægemiddelmyndigheder.

Tyskerne sætter hælene i overfor hurtigere medicingodkendelse

Forsiden lige nu

Dansk biotekselskab vil sælge aktier for op mod 1 mia kr i USA

Det danske biotekselskab Ascendis Pharma, der er noteret på Nasdaq i USA, har annonceret planer om et nyt aktieudbud, som i yderste instans kan have en værdi på mere end 1 mia. kr. Det er den fjerde massive kapitalrejsning fra selskabet, siden en børsnotering i USA i 2015

Takeda indgår milliardsamarbejde på CNS-området

Takeda får nu mulighed for at gå med i udvikling og kommercialisering af det Cambridge-baserede selskab Wave Life Sciences' pipeline af lægemidler mod neurologiske sygdomme og for at overtage rettigheder til en række prækliniske programmer inden for blandt andet Alzheimers og Parkinsons. Det kan i yderste instans indbringe biotekselskabet et tocifret milliardbeløb i kroner.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier