MedWatch

Dødsfald undersøges igen i filippinsk vaccinesag

To afdøde børn er blevet gravet op i forbindelse med en større undersøgelse af Filippinernes vaccinationsprogram mod denguefeber med Sanofis Dengvaxia.

Foto: /ritzau/AP/Bullit Marquez

Som led i en kulegravning af Filippinernes vaccinationsprogram med Sanofis Dengvaxia mod denguefeber, har myndighederne åbnet gravene for to børn, hvis dødsfald menes at kunne kædes sammen med vaccinationen.

Det skriver Reuters.

Omkring 800.000 børn er blevet vaccineret i programmet, som var det første af sin slags med Dengvaxia, men i december måtte Sanofi gå ud med meldingen om, at vaccinen kan udgøre en alvorlig sundhedsrisiko for de patienter, der ikke tidligere har været været udsat for smitten.

Det viser sig nemlig, at disse patienter - når de efter vaccination udsættes for smitten - kan udvikle symptomer, som var de smittet for anden gang. Og netop dengue-feber er farligt i anden omgang.

Ifølge myndighederne viser det ene af de døde børn tegn på massive blødninger, hvilket kan ske i forbindelse med denguefeber. Yderligere 14 dødsfald blandt børn, som har modtaget vaccinen, er blevet anmodet om at skulle undersøges.

Sanofi afviser, at vaccinen skulle have ledt til dødsfald.

”Frem til nu har der ikke været nogen dødsfald, som er blevet forbundet med denguefeber-vaccinen, ikke engang blandt de 40.000 personer, som var involveret i de kliniske forsøg, som blev lavet i 15 forskellige lande,” siger selskabet i udtalelse.

Filippinerne sløjfer godkendelse af Sanofis denguefeber-vaccine

Sanofis dengue vaccine-hovedpine vokser

Sanofis blockbuster-håb for ny vaccine vakler

Forsiden lige nu

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier