MedWatch

Medie: Investorer tvivler på Lundbecks vækststrategi

Investorerne er blevet opmærksomme på den store usikkerhed, der hersker om Lundbecks muligheder for at skabe fremtidig vækst i kølvandet på Kåre Schultz afsked med selskabet, vurderer en analytiker ifølge Børsen. Imens skifter medicinalselskabet fokus fra besparelser til genopfyldning af pipelinen.

Foto: /ritzau/Jens Dresling/

Medicinalselskabet Lundbeck er kommet under pres på aktiemarkedet, efter man mistede tidligere topchef Kåre Schultz til israelske Teva sidste år, og aktien ligger nu på samme niveau som for et år siden og næsten en tredjedel lavere end før nyheden om Kåre Schultz' afgang.

Det kan dels forklares med skiftet på topposten, men reaktionen i markedet bunder også i, at investorerne er blevet mere opmærksomme på de udfordringer, Lundbeck står overfor. Det vurderer JP Morgan ifølge Børsen i en ny analyse.

"Vi mener, at markedet også er blevet opmærksom på de modvinde, der nærmer sig i form af kopikonkurrence, samt den meget tynde pipeline," skriver Richard Vosser, medicinalanalytiker i JP Morgan ifølge avisen og tilføjer:

"Vi mener, at disse vækstbekymringer er velbegrundede."

Under Kåre Schultz har fokus i høj grad været på at nedbringe omkostningerne, men nu er flere investorer begyndt at stille spørgsmål tegn ved, om selskabet gør nok for at sikre den langsigtede vækst.

Ifølge Børsen har Lundbecks IR-chef Palle Holm Olesen for nylig varslet, at selskabet aktivt er gået ind i en fase, hvor pipelinen skal genopbygges, efter der er kommet styr på omkostningerne. Og det kan ifølge Palle Holm Olesen få Lundbeck til at kigge på muligheden for at opkøbe produkter, dog ikke inden for omrpderne for Alzheimers sygdom eller bevægelsesforstyrrelser.

Medicinalselskabets markedsførte lægemidler Onfi mod epilepsi og Northera mod en tilstand, der medfører pludselige tab i blodtryk, løber begge af patent i de kommende to år. Samtidig har Lundbeck kun et enkelt nyt middel i sin senfasepipeline. Det drejer sig om skizofrenimidlet LuAF35700, som undersøges i fase 3-studier. Men her forventes data først i 2019.

Den nye Lundbeck-chefs store hovedpine 

Credit Suisse sænker kursmål for Lundbeck-aktien 

Lundbeck får godkendt Brintellix i Kina 

Lundbeck vil fordoble omsætningen i Kina 

Lundbecks nye kommercielle konge: "Jeg har aldrig rigtig troet på idéen om en specifik karriereplanlægning" 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier