MedWatch

Mindre tvivl om diabetespille giver bedre udsigter for Novo-aktien

JPMorgan har justeret sine forventninger til Novo Nordisk-aktien efter en positiv nyhedsstrøm fra det danske selskab i 2017.

Foto: /ritzau/AP/Seth Wenig

JPMorgan løfter sin anbefaling af Novo Nordisk-aktien til "neutral" fra "undervægt".

Det sker efter et år med positiv nyhedsstrøm om medicinalselskabs forsøg med insulin i tabletform, som i øjeblikket er i fase 3 i det såkaldte Pioneer-program, hvilket har givet det amerikanske børshus færre bekymringer om Novo Nordisk langsigtede vækstpotentiale.

"Da vi forventer, at det orale semaglutid (i tabletform, red.) lever op til forventningerne, ser vi ikke Pioneer-programmet blive en kilde til skuffelse for investorerne i 2018. Vi ser markedet overlade de sværere kommercielle spørgsmål omkring produktet til, efter at den kliniske profil er fastsømmet af de kliniske testresultater," skriver JPMorgan fredag i en analyse.

Novo Nordisk fortalte på sin kapitalmarkedsdag i november, at det forventer, at alle de ti kliniske fase 3a-studier i Pioneer-programmet med semaglutid i tabletform til type 2-diabetes forventes afsluttet i 2018.

JPMorgan hæver i samme ombæring sit kursmål for medicinalselskabet til 290 kr. fra 230 kr. En aktie i Novo Nordisk koster fredag 336,50 kr. efter en stigning på 0,6 pct.

Mere fra MedWatch

Sydbank-analytiker: Positivt at Bavarian Nordic-aktiesalg klares hurtigt

Det er positivt, vurderer analytiker i Sydbank, at Bavarian Nordic allerede om en uge regner med at kunne præsentere resultatet af det udbud, selskabet tidligere mandag offentliggjorde, som skal sikre finansiering af et fase 3-studie med en vaccinekandidat mod RS-virus i første halvår 2022.

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier