MedWatch

Dansk vaccineselskab sikrer sig indisk patent

Biotekselskabet Expres2ion har sikret sig et vigtig patent i Indien, der blandt andet beskytter hele selskabets teknologiplatform.

Foto: Colourbox

De indiske patentmyndigheder har godkendt det danske vaccineselskabs Expres2ions patentansøgning.

Dermed er hele den danske biotekvirksomheds teknologiplatformn beskyttet i landet frem til 12. juni 2029, oplyser Expres2ion i en meddelelse.

"At få en stærk patentbeskyttelse i Indien, der er et af verdens største markeder for vaccineteknologi, er et vigtigt skridt mod vores mål om at beskytte ExpreS2-platformen på alle de største markeder og konsolidere vores position som en global aktør. Vi er nu tættere på at nå dette mål," siger selskabets adm. direktør Steen Klysning i meddelelsen.

Expres2ion Biotechnologies er noteret på Nasdaq First North i Stockholm og har specialiseret sig i brugen af antigener til brug i vacciner. Selskabet er stiftet i 2010 af Charlotte Dyring, Martin Roland Jensen, der i dag er bestyrelsesformand, og Wian de Jongh.

Selskabet har sin egen såkaldte proteinekspressionsplatform baseret på Schneider-2 (S2)-celler, der ifølge selskabet selv kan bruges til produktion af komplekse proteiner til eksempelvis biologiske lægemidler.

Med de indiske myndigheders godkendelse af det danske selskabs patent er platformen nu beskyttet i USA, Sydkorea, Japan, Australien, Kina samt en række EU-lande, der har valideret en godkendelse fra Den Europæiske Patentmyndighed (EPO).

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier