MedWatch

Analytiker skeptisk om Schultz' strategi for at redde Teva

Finanskoncernen Wells Fargo ser tvivlende på Kåre Schultz' plan for at vende udviklingen for israelske Teva.

Kåre Schultz har som ny Teva-boss handlet resolut og fremlagt en redningsplan for virksomheden. Det er dog ikke alle, der har taget mod planen med begejstring. Foto: /ritzau/Jens Dresling

Kåre Schultz' plan for at vende den skrantende medicinalkæmpe Teva har udløst omfattende strejker i Israel og får nu også en hård medfart fra Finanskoncernen Wells Fargo.

Det skriver branchemediet FiercePharma på baggrund af et notat udarbejdet af finanskoncernens analytiker David Maris.

Mens der i medierne mest har været fokuseret på spareplanens ca. 14.000 fyresedler, så består et andet element ifølge FiercePharma af at hæve prisen for det israelske selskabs kopipræparater – en plan, som David Maris i sit notat kalder 'quixotisk' (velment, men uden gang på jord, red.) i et marked, der mest har været kendetegnet ved faldende priser.

Maris forventer derfor, at dette – samt Kåre Schultz' manglende erfaring med at drive en virksomhed i branchen for kopimedicin – vil få flere kreditselskaber til at sænke deres vurdering af Teva.

Analysen fra Wells Fargo kommer i kølvandet på, at endnu en topchef har sagt farvel til Teva-koncernen. Det drejer sig ifølge banken om Dipankar Bhattacharjee, der siden december 2016 har været adm. direktør for virksomheden globale kopiforretning, men nu har fået en fyreseddel af Kåre Schultz.

Men selvom David Maris har forståelse for, at ledelsen for Tevas generiske forretning bærer en stor af ansvaret for den aktuelle nedtur, så er det på nuværende tidspunkt ikke den rette løsning at lade disse chefer gå, mener han.

"Vi vil påstå, at med en udefrakommende CEO uden erfaring med at drive en forretning fokuseret på kopimedicin er det et dårligt tidspunkt at tillade eller bede personer med dyb indsigt i industrien om at forlade virksomheden," skriver David Maris ifølge FiercePharma i sit notat.

Omfattende israelsk strejke efter Kåre Schultz' spareplan

Kåre Schultz fyrer 14.000 Teva-ansatte og dropper udbytte

Teva-fyringer udløser landsdækkende strejke i Israel

Kåre Schultz' forgænger er en helt færdig mand i Teva

Forsiden lige nu

Storbank ser lys fremtid for Coloplast

Medicokoncernen Coloplast har fået genskabt markedets optimisme omkring virksomheden, men der er langt mere at komme efter, vurderer den norske storbank DNB.

Lars Rebien breder Novo-fondens milliarder ud: "Det er vores mandat"

Under Lars Rebien Sørensens formandskab vil Novo Nordisk Fonden favne bredere end hidtil. Datalogi, it, bred naturvidenskab, sociale formål, humanitære formål og bæredygtige fødevarer bliver større indsatsområder. Det sker ud fra en overordnet devise om at forbedre sundheden i Danmark.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier