MedWatch

Endnu et investeringsselskab satser på kursfald for Genmab

Britiske AHL Partners forventer fortsat modvind til Genmab-aktien, der har været på stor rutsjetur.

Foto: Tuala Hjarnø/Genmab

Det britiske investeringsselskab AHL Partners satser nu også på kursfald i aktien i biotekselskabet Genmab.

Det fremgår af en indberetning til Finanstilsynet, som skal adviseres, hvis en sådan position overstiger 0,50 pct. af selskabets kapital.

Den grænse blev krydset torsdag og ligger på 0,51 pct., fremgår det af en meddelelse fredag.

Det har tidligere været fremme, at den amerikanske hedgefond AQR Capital Management siden 15. november har opbygget en shortposition i aktien på 0,70 pct.

Første gang, hvor AQR blev registreret som "short"-spekulant i aktien, var 15. november, hvor der ligeledes blev indberettet en position på 0,51 pct. - som så siden er blevet udbygget yderligere.

At gå kort betyder, at en investor låner en aktie, som sælges i markedet, med et håb om at den på et senere tidspunkt kan købes tilbage til en lavere kurs.

Herigennem kan en investor tjene på et fald i aktien, hvis kursgevinsten vel at mærke overstiger det gebyr, det koster at låne aktierne fra begyndelsen.

Genmabs aktie har i forvejen været på en stor rutsjetur på det seneste, hvor aktien siden medio oktober er faldet fra over 1400 kr. til et niveau omkring 1033 kr., som er kursen fredag formiddag.

Forsiden lige nu

Storbank ser lys fremtid for Coloplast

Medicokoncernen Coloplast har fået genskabt markedets optimisme omkring virksomheden, men der er langt mere at komme efter, vurderer den norske storbank DNB.

Lars Rebien breder Novo-fondens milliarder ud: "Det er vores mandat"

Under Lars Rebien Sørensens formandskab vil Novo Nordisk Fonden favne bredere end hidtil. Datalogi, it, bred naturvidenskab, sociale formål, humanitære formål og bæredygtige fødevarer bliver større indsatsområder. Det sker ud fra en overordnet devise om at forbedre sundheden i Danmark.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier