MedWatch

Medicinrådet erklærer formandskandidat til fagudvalg for inhabil

Danske Regioners Medicinråd har vendt tomlen nedad til en kandidat til posten som formand for fagudvalget vedrørende æggestokkraft. Manglende habilitet er begrundelsen, der atter en gang får kritikken af Medicinrådets stramning af reglerne på området til at blusse op.

Deltagelse i et advisory boads har fået Medicinrådet til at erklære Bente Lund, overlæge på Onkologisk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital, for inhabil i rollen som udvalgsformand.

Tilbage i november traf Medicinrådet beslutning om at lade regionerne stå for udpegningen af formanden for udvalget vedrørende æggestokkekræft.

Den beslutning blev truffet, eftersom det, ifølge Medicinrådet, ikke var lykkedes de Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) at finde en læge, der både ville deltage i arbejdet og levede op til Medicinrådets habilitetspolitik.

Men heller ikke regionener har kunnet løse opgaven, skriver Sundhedspolitisk Tidsskrift.

Region Nordjylland havde ellers taget opfordringen fra Medicinrådet til sig og fundet frem til kandidaten Bente Lund, overlæge på Onkologisk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital, som deres bedste bud på en egnet kandidat, der både var indstillet på at påtage sig den ekstra arbejdsbyrde det er at være formand for et fagudvalg, og, troede Regionen altså, habil i forhold til Medicinrådets regler på området.

Bente Lund faldt imidlertid for sidstnævnte. Hun har nemlig tilbage i maj - ulønnet - siddet i et såkaldt advisory board for en medicinalvirksomhed, og det må man ifølge reglerne ikke have gjort indenfor de seneste to år, hvis man samtidigt vil være formand for et fagudvalg endsige medlem.

Hovedpersonen selv stiller sig uforstående overfor beslutningen:

”Jeg arbejder for mine patienters bedste og har gjort det siden 1987, og jeg har aldrig nogen sinde modtaget personlige penge for noget som helst, og jeg har altid holdt min sti ren. De penge, som et projekt eller en afdeling har fået, har heller ikke har været til min disposition. Og jeg kan altså godt finde ud af at forholde mig til stofferne og ikke til firmaerne,” siger hun.

Bente Lund fortæller til tidsskriftet, at hun ikke kan forstå, hvordan man kan være så kritisk overfor ulønnet arbejde for advisory boards. Særligt ikke, når regionerne og afdelingerne er afhængige af den viden, de giver rent fagligt.

Hun har nu mere end svært ved at se, hvordan nogle af hendes kolleger vil kunne være habile, med de regler der gælder og samtidig opnå den tilstrækkelige erfaring og viden på området, siger hun.

Medicinrådet mødes igen torsdag den 13. december.

Læger: Medicinrådets beslutning er udtryk for startvanskeligheder

Medicinrådets løsningsforslag skydes ned af læger og industri

Medicinrådet sætter navne på ny-udpegede udvalgsformænd

Læger har fundet tre formandskandidater til Medicinrådets fagudvalg

Medicinrådet om habilitetsregler: ”Vi har ikke været klare nok”

Kaos i Medicinrådet kan koste samfundet millioner

Læger frygter for Medicinrådets legitimitet

Medicinrådet indfører udvidet clock-stop-ordning

Forsiden lige nu

Saniona starter studie med diabetestablet

Kombinationsbehandlingen tesomet fra det danske biotekselskab Saniona er blevet formuleret i én samlet tablet, hvilket skal gøre den mulige diabetesbehandling mere bekvem for patienterne, og man har nu startet et fase 1-studie med kandidaten i den nye formulering.

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier