MedWatch

Genmab høster guld på det svære tyske marked

I modsætning til mange andre selskaber, herunder Novo Nordisk og Lundbeck, er det lykkes Genmab at få toppris for sit hovedprodukt, Darzalex, på det ellers hårde tyske marked.

Foto: /Ritzau/Mik Eskestad/

Genmab brager igennem på det tyske marked. Kræftmidlet Darzalex bliver solgt til toppris på Europas vigtigste marked, hvor andre dyre lægemidler må give op.

Det skriver Berlingske Business.

"Det sker sjældent. Og jeg tror kun, det sker med medicin, som gør det helt fantastisk godt. Jeg mener, at det her er et klart bevis på, at de tyske myndigheder vurderer, at Darzalex gør en kæmpe forskel for patienterne. Hvis ikke det var tilfældet, ville de aldrig have tilladt, at midlet bliver solgt til en så relativ høj pris," siger Genmabs topchef, Jan van de Winkel, til Berlingske Business.

I USA koster 400 milligram Darzalex omkring 1950 dollar. Med lidt medvind i valutaen rammer prisen i Tyskland 2000 dollar.

Internationale medicinalselskaber har i årevis brokket sig over Tysklands manglende vilje til at betale for nye lægemidler. De to danske medicinalflagskibe Novo Nordisk og Lundbeck har forgæves søgt lykken på det tyske marked. Begge blev presset ud af de tyske myndigheder på grund af for høje priser.

Hårde prisforhandlinger

Reglerne i Tyskland er sådan, at selskaberne først lancerer deres produkter, som derefter bliver undersøgt af en række tyske institutioner. Prisforhandlingerne starter typisk først efterfølgende, der er afgørende for produkternes fremtidige tilstedeværelse i Tyskland.

Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank, hæfter sig ved den høje pris på Darzalex, som fremhæver en klar prioritering fra de tyske myndigheder.

"Det understreger meget godt, at der er forskel på de forskellige sygdomsområder i Tyskland. Inden for diabetes er tyskerne traditionelt meget, meget hårde og kræver, at selskaberne sammenligner deres nye innovative midler med nogle tussegamle produkter," siger han til avisen.

Genmab og J&J lægger låg på opkøbssnak

Sydbank-analytiker om Genmab-milepæl: Kaster lys over ekstra potentiale

Genmab opjusterer efter milepælsbetaling fra partner

Forsiden lige nu

Japansk godkendelse er strategisk vigtig for ALK

Allergikoncernen ALK fik i sidste uge japansk godkendelse til at udvide brugen af en tabletvaccine mod husstøvmideallergi til behandling af børn. Det giver øget forhåbning til, at samme godkendelse kan opnås andre steder, lyder det. Rivalen Stallergenes fulgte imidlertid trop, og konkurrencen er derfor fortsat skarp.

Lundbeck udvider bestyrelsen

Amerikansk direktør og dansk topchef er indstillet til bestyrelsen i Lundbeck, der 20. marts afholder generalforsamling.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier