MedWatch

Sanofi nærmer sig fase 3 med semaglutid-konkurrent

Franske Sanofi kan fra starten af næste uge sende sin ugentlige GLP-1-analog efpeglenatid ind i den afgørende kliniske testfase. Kommer midlet på markedet, skal det konkurrere mod Novo Nordisks pipelinehåb semaglutid, som kan blive godkendt i USA i den kommende måned.

Foto: /Ritzau Scanpix/AP/Jacques Brinon

Novo Nordisks store franske konkurrent, Sanofi, kan den 4. december med omkring et års forsinkelse sende sin ugentlige GLP-1-analog, efpeglenatid, i den afsluttende kliniske udviklingsfase 3.

Fase 3-studierne med diabetes 2-midlet, der er indlicenseret fra sydkoreanske Hanmi, skulle oprindeligt være indledt i fjerde kvartal af 2016, men blev udskudt til 2017 på grund af problemstillinger vedrørende produktionen, oplyste Sanofis topchef, Olivier Brandicourt, sidste år på en telekonference i forbindelse med præsentationen af regnskabet for tredje kvartal.

Opstarten af fase 3 med efpeglenatid refereres af flere koreanske medier med henvisning til clinicaltrials.gov. Her fremgår det, at der er tale om et studie i 400 patienter, der sammenligner efpeglenatid med placebo, eller snydemedicin. Studiet ventes indledt den 4. december og afsluttet i januar 2020.

Dermed ser Novo Nordisk ud til at have et forspring på flere år med sit ugentlige GLP-1-middel, semaglutid.

Et ekspertpanel under den amerikanske lægemiddelstyrelse anbefalede således i oktober, at semaglutid godkendes, og den amerikanske lægemiddelstyrelse ventes at komme med sin afgørelse den 5. december. Novo står dermed på spring til at lancere midlet på det vigtige amerikanske marked i starten af 2018.

I Europa ventes en tilbagemelding fra lægemiddelmyndighederne om semaglutid ligeledes i fjerde kvartal og en endelig godkendelse af EU-Kommissionen i første kvartal næste år.

GLP-1-analogerne er kunstige versioner af et naturligt forekommende hormon, som frigives i tarmen, når vi spiser. Hormonet stimulerer insulinproduktionen i bugspytkirtlen og skaber mæthedsfølelse i hjernen.

GLP-1-midler vinder stadigt stigende indpas i behandlingen af type 2-diabetes og har udviklet sig til en lukrativ niche af diabetesmarkedet. Alene sidste år solgte Novos GLP-1-analog, Victoza, til brug en gang dagligt for 20 mia. kr.

Her vil Sanofi udfordre sine diabetesrivaler 

Sanofi vil gøre behandlingen lettere for diabetikerne 

Novo følger lanceringsplan for semaglutid  

Her er Novo Nordisks strategi for fremtiden 

Novo planlægger nye fase 3-studier med guldæg i 2018 

Mere fra MedWatch

Selvtests til skoleelever er på lager – nyt udbud sat i gang

Der ligger antigentests klar på lager fra tidligere indkøb, og de dækker i første omgang behovet for selvtests til skoleelever, som Regeringen og KL forleden besluttede skal supplere de kommunale skolers testindsats. En nyt udbud er netop skudt i gang for at dække efterspørgslen, når lagrene er tømte, oplyser styrelse.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier