MedWatch

Neurosearch opjusterer forventningerne

Trods fortsat afvikling af selskabet løfter Neurosearch nu forventningerne til årets resultat.

Foto: Jyllands-Posten

NeuroSearch opjusterer forventningerne til 2017, hvor selskabet nu kun venter et underskud af primær drift på cirka 1 mio. kr.

Tidligere ventede selskabet et underskud på 2,3-3,3 mio. kr.

"I forventningerne indgår ikke indtægter fra eventuelt yderligere salg af selskabets aktiver eller mulige indtægter fra selskabets aftale med Teva," skriver Neurosearch i en meddelelse.

Opjusteringen er den anden i år fra selskabet, der fortsat er ved at afvikle sig selv. Tidligere i år solgte virksomheden således de resterende rettigheder til det svensk-noterede selskab Saniona, der har den tidligere Neurosearch-stifter Jørgen Drejer i spidsen.

Tidligere har Neurosearch også solgt sin teknologiplatform med tilhørende patenter og data vedrørende 15 kliniske og prækliniske programmer til Saniona. I oktober 2015 blev også rettighederne til Neurosearchs kliniske udviklingsprojekter Tesofensine og NS2359 overdraget til Saniona.

Neurosearch: Salg til Saniona var eneste mulighed

Neurosearch sælger ud af resterende aktiver 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier