MedWatch

Kapitalfond mistænkt for mæglertricks i kamp om at sikre sig EMA

Ejeren af kontordomicilet Copenhagen Towers, kapitalfonden Solstra, brugte muligvis pression for at få staten til at indgå den aftale, der har gjort det til Danmarks bud på at huse EU's lægemiddelagentur. Styrelse rådede til at give efter for presset.

Foto: PR

Et velkendt ejendomsmæglertrick med at nævne, at andre skam også er interesseret i en bestemt ejendom, har tilsyneladende været effektivt for kapitalfonden Soltra, der ejer kontordomicilet Copenhagen Towers i Ørestad.

Ifølge Jyllands-Posten har Soltra - ved over for staten at nævne et internationalt konsulenthus' interesse for det samme kontordomicil - på kort tid lykkedes med at gøre det til Danmarks officielle bud på at huse EU's lægemiddelagentur (EMA), når det fraflytter London.

"Det kan tænkes, at oplysningen er udtryk for "forhandlingsteknik", og at udlejer forsøger at presse Bygningsstyrelsen til at underskrive her og nu. Men scenariet forekommer Bygningsstyrelsen meget sandsynligt," skriver styrelsen 19. maj til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ifølge en mail, som Jyllands-Posten har fået via aktindsigt.

Det fremgår ikke, hvordan Solstra Capital Partners forholder sig til oplysningerne. Samme avis fokuserer også på, at Folketingets Finansudvalg har brugt 49 mio. kr. på at reservere lokalerne i Copenhagen Towers og at en lejeaftale først indgås, når det står klart, hvorvidt EMA kommer til Danmark med de op mod 900 vidensarbejdspladser og 500-600 internationale møder årligt, det ventes at kaste af sig.

Statsrevisor Peder Larsen (SF) anerkender, at man er nødt til at reservere lokaler på forhånd, men kalder det over for avisen "dristigt" at en lejekontrakt først indgås, når en lejer er på plads - selvom det ifølge Bygningsstyrelsen er helt sædvanlig praksis. "Det er bekymrende, at vi ikke ved, hvad der koster at ligge forrest i feltet," siger han til avisen.

Hvilken by, der skal huse agenturet, afgøres efter planen mandag 20. november, hvor også byer som Wien, Amsterdam, Milano og Bratislava er med i opløbsfeltet.

Denne artikel er leveret af MedWatch' søstersite EjendomsWatch.

Danmark har ikke fortalt om prisen på agentur efter 20 år

Danmark har budt 1,7 mia. kr. på EU-agentur

Politisk uro om dansk slagtilbud til EU-agentur

Løkke til EU: Vi har bygningen klar til lægemiddelagentur

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier