MedWatch

Genmab-direktør har fokus på selskabets selvstændighed

Adm. Genmab-direktør Jan van de Winkel kan godt forstå, hvis nogen ser selskabet som et muligt opkøbsmål. Men måler er fortsat at bevare Genmab som selvstændigt selskab, lyder det.

Foto: Carsten Bundgaard

Genmab fremhæves fra tid til anden som et muligt opkøbsmål, og administrerende direktør Jan van de Winkel er da også sikker på, at selskabet vil være en lækkerbisken for mange.

Ambitionen er dog at fortsætte med at udvikle sig på egen hånd.

"Jeg mener, at vi er fantastisk attraktive. Vi er et innovativt "powerhouse" med et godt omdømme, men fokus for selskabet er at forblive selvstændigt."

"Så der er behov for hele tiden at kommunikere med investorerne og omverden. Til syvende og sidst er det aktionærerne, der bestemmer. Den bedste beskyttelse mod et opkøb er en høj aktiekurs og en åben og transparent kommunikation med aktiemarkedet, og det er præcis, hvad jeg forsøger," siger administrerende direktør Jan van de Winkel til Ritzau Finans.

Han vurderer, at Genmab kan være attraktiv for mange, også selv om Johnson & Johnson sidder på majoriteten af selskabets nuværende guldæg, kræftmidlet Darzalex.

"Når salget passerer 3 mia. dollar, så får vi 20 pct. i royalty. Det er en fantastisk indtægt for ethvert selskab. Men det, der nok er mest værdifuldt i vores selskab, er vores innovation, og det faktum at vi kan udvikle disse fantastiske lægemiddelkandidater," siger Jan van de Winkel og uddyber:

"Men det er helt ærligt ikke vores ambition. Det er at forblive selvstændigt. Og det opmuntrer mig, at inden for biotek ser man næsten aldrig fjendtlige overtagelser. Så når vi bliver ved med at kommunikere, at vi fokuserer på at udvikle et selvstændigt powerhouse, så tror jeg ikke, at sandsynligheden er så stor."

En køber risikerer således medarbejderflugt, hvis ikke en overtagelse er blevet stemt af med de rigtige personer.

"Der er kontrakter på plads, så toppen i selskabet kan forlade selskabet øjeblikkeligt ved et ejerskifte. Så i så fald køber man bare nogle produkter, men det, der gør et selskab som Genmab super værdifuldt, er evnen til at skabe unikke differentierede kræftmidler, og det risikerer man at miste," siger Jan van de Winkel.

Genmab-boss: Tisotumab-studie vil vare nogle år

Genmab-boss: Darzalex kan blive førstelinjebehandling i 2018

Genmab-topchef om ny gigantisk mulighed: Det ville ærlig talt ikke være første gang 

Mere fra MedWatch

Forsøgsordning med risikodeling ender med vag konklusion

Lægemiddelstyrelsen har nu evalueret forsøgsordningen med risikodeling på lægemiddelområdet, men det sparsomme erfaringsgrundlag og påvirkningen fra covid-19 gør det svært at drage håndfaste konklusioner, lyder det fra Lægemiddelstyrelsen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier