MedWatch

Novartis og Amgen udvider neuro-samarbejde

Medicinalgiganterne Novartis og Amgen udvider et tidligere indgået samarbejde om at udvikle lægemidler mod neurologiske lidelser. Samarbejdet fokuserer fortsat på et klinisk program inden for Alzheimers sygdom.

Foto: Colourbox

Schweiziske Novartis og amerikanske Amgen udvider nu deres globale samarbejde rettet mod udvikling og kommercialisering af nye behandlinger af neurologiske lidelser.

De to selskaber er fredag blevet enige om at fortsætte samarbejdet om udvikling og kommercialisering af såkaldte BACE-hæmmere til behandling af Alzheimers sygdom.

Det oplyser parterne i en fælles pressemeddelelse.

Konkret er der tale om en udvidelse af samarbejdet med det såkaldte Banner Alzheimer’s Institute, hvor de to medicinalselskaber vil iværksætte et nyt studie, der skal undersøge, hvor godt deres respektive lægemidler hæmmer fremdriften af Alzheimers sygdom, når først den er indtruffet.

Studiet vil særligt fokusere på Novartis’ eksperimentelle Alzheimers-pille CNP520 (som er udviklet i samarbejde med Amgen) for at se, om den kan forhindre eller udsætte starten på Alzheimers i en højrisiko-befolkning

BACE-hæmmere som CNP520 virker ved at interferere i dannelsen af såkaldt amyloid-beta, som er et giftigt protein, der ofte findes i hjernen hos Alzheimers-patienter.

Det andet forsøg i rækken

Eksisterende amyloid beta-lægemidler, som for eksempel bapineuzumab og solanezumab – der har til hensigt at udvinde eksisterende amyloid-beta-belastninger – er gentagne gange blevet rapporteret med fejl, hvorfor lægemiddelproducenter i stadig stigende grad vender sig mod BACE-terapier som en alternativ mekanisme til at bremse fremdriften af sygdommen.

Det nyligt igangsatte BASE-studie er det andet af slagsen, Novartis og Amgen samarbejder med Banner om.

Det første, som partnerskabet kaldte for Generation Study 1, blev annonceret i 2014 og lanceret sidste år.

"Omkring en ud af fire personer bærer en enkelt kopi af APOE4 genet, men kun omkring to procent af verdens befolkning bærer to kopier," lyder det blandt andet i pressemeddelelsen.

Patienter med kun en kopi skal udvise symptomer på forhøjet hjernamyloid for at blive medtaget i forsøget.

Generation Study 2 begyndte at indskrive patienter i august og vil med tiden foregå på flere end 180 lokationer rundt om i verden.

Undersøgelsen skal løbe over fem år og skal til formålet rekruttere 2.000 kognitivt sunde deltagere i alderen 60-75 år, der - baseret på deres alder og genetiske profil - har stor risiko for at udvikle Alzheimers.

 Amgen og Novartis foran i migræne-kapløb

 Novartis viser gode data for migrænemiddel

 Novartis og Amgen i nyt neuro-samarbejde

 Novartis satser stort på Alzheimers

 Ny Alzheimers-test skærer årti væk 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier