MedWatch

Fedtleverselskab fejler i fase 2

Et amerikansk biotekselskab må sen en kandidat mod ikke-alkoholisk fedtlever fejle i et fase 2-forsøg. Det kaster tvivl om hele programmet for kandidaten og barberer 50 pct. af selskabets aktiepris.

Foto: Colourbox

Det lille amerikanske biotekselskab Galectin Therapeutics har med et slag fået halveret sin markedsværdi, efter en lægemiddelkandidat fra selskabet har fejlet i fase 2.

Det skriver FierceBiotech.

Selskabet sagde i denne uge, at et mindre fase 2a-studie med kandidaten GR-MD-02 til behanding af ikke-alkoholisk fedtlever (NASH) missede både primære og flere sekundære effektmål. Og selvom det var et mindre studie i NASH-patienter med leverfibrose og ikke levercirrose, som man normalt kigger på, så sår det tvivl om det bredere udviklingsprogram for kandidaten, skriver mediet.

Fibrose vil sige, at der er blevet dannet arvæv på et organ, i dette tilfælde leveren, mens cirrose betyder, at leveren er så beskadiget, at den er begyndt at svigte.

Galectin har gang i et større fase 2b-studie med 162 NASH-patienter med cirrose, mod de kun 30 patienter med fibrose i det aktuelle studie. Data fra det større studie forventes at blive præsenteret næste år.

Men, som man kan se fra reaktionen på aktiemarkedet, så har investorerne ikke længere den store tiltro til selskabet.

Tilbage i 2014 oplevede selskabet en lignende skuffelse med kandidaten i et fase 1-studie. Inden fase 1-skuffelsen lå selskabets aktiepris på 15 dollars stykket, og umiddelbart efter dykkede den til omkring 5 dollars stykket.

Siden er den fortsat ned og i forbindelse med det seneste fejlede studie faldt den fra 2,42 dollars til 1,2 dollar stykket.

 Allergan går ind på ombejlet Novo-område 

 Flere selskaber fejler på potentielt milliardmarked 

 Fedtleverselskab får smutvej af FDA 

 Rygte: Gilead ude efter fedtleverselskab  

Mere fra MedWatch

Permanent forhøjet forskningsfradrag begejstrer – men ikke uden forbehold

Det vækker begejstring hos branche- og erhvervsorganisationer, at et flertal i Folketinget fredag blev enige om en aftale, der blandt andet betyder, at fradraget for forskning og udvikling permanent forhøjes til 130 pct. Fradraget kræver imidlertid, at aftaleparterne kan finde finansieringen engang til efteråret, og uvisheden giver anledning til bekymring.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier