MedWatch

Novartis afviser tyrkiske bestikkelsesanklager

Schweiziske Novartis er blevet indhyllet i en række korruptionssager flere steder i verden, men nu afviser koncernen på det kraftigste, at man er genstand for en undersøgelse i Tyrkiet. Til gengæld indrømmer selskabet, at medarbejdere i Sydkorea har været på kant med loven.

Foto: Colourbox

Tidligere på ugen kom det frem, at den schweiziske medicinalkoncern Novartis var løbet ind i problemer i Sydkorea, hvor seks direktører, herunder den tidligere landechef, er anklaget for bestikkelse.

Det er langt fra den eneste korruptionsanklage mod selskabet, som angiveligt også er løbet ind i lignende sager i USA, Kina og Tyrkiet. Men nu afviser medicinalkoncernen på det kraftigste, at anklager mod selskabets tyrkiske afdeling skulle have noget på sig.

Det skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet har Novartis fredag udsendt en meddelelse, hvor man afviser at skulle være genstand for en undersøgelse i Tyrkiet. Novartis anser dermed sagen for at være lukket.

”På baggrund af grundige interne og eksterne undersøgelser har vi konkluderet, at alle de seneste offentlige og anonymt rapporterede beskyldninger mod Novartis Turkey er udokumenterede. Vi er ikke bevidste om, at nogen som helst offentlige instanser undersøger Novartis. Vi anser nu denne sag for at være lukket,” skriver Novartis ifølge Reuters i meddelelsen.

Reuters har tidligere skrevet, at Novartis i den tyrkiske sag, som blev startet af en whistleblower, havde bestukket sig til forretningsmæssige fordele til en værdi af omkring 85 mio. dollars. Men selvom statsanklageren i Ankara tidligere har bekræftet, at der var en undersøgelse af Novartis-afdelingens aktiviteter i gang, så er selskabet selv altså ikke enig.

Novartis bekræftede derimod torsdag, at flere medarbejdere i Sydkorea rent faktisk har givet ulovlige betalinger til læger i landet. Men koncernen afviser dog, at det er sket med velsignelse fra ledelsen i den lokale afdeling af selskabet.

 Novartis-direktører anklaget for bestikkelse 

 Tyrkiske myndigheder undersøger korruptionsanklager 

 Novartis undersøger stor bestikkelsessag i Tyrkiet 

 Novartis anklages for systematisk bestikkelse i USA 

 Novartis under lup i Sydkorea 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier