
Den amerikanske storkoncern Johnson & Johnson lægger et trecifret millionbeløb på bordet for at overtage rettighederne til et eksperimentelt lægemiddel til behandling af prostatakræft.
Det skriver Bloomberg.
J&J betaler 85 mio. dollars nu og her for at overtage rettighederne til midlet niraparib fra selskabet Tesaro Inc., oplyser parterne onsdag. 35 mio. dollars af det beløb er en egentlig upfront-betaling, mens storkoncernen også køber aktier i sin nye partner for 50 mio. dollars.
Hertil kan komme milepælsbetalinger på maksimalt 415 mio. dollars, så aftalen i alt kan løbe op i en værdi på 500 mio. dollars eller omkring 3,28 mia. kr.
Prostatakræft er et område, som J&J allerede er dybt involveret i med pillen Zytiga, som var selskabets tredjebedst sælgende lægemiddel sidste år med en omsætning på 2,23 mia. dollars. Men man har fået hård kamp i segmentet fra det nyere middel Xtandi fra Medivation. Her skal Tesaros pille være med til at hjælpe J&J på dette marked, muligvis som en del af en kombinationsbehandling med netop Zytiga, forklarer Lonnie Moulder, der er adm. direktør for Tesaro til Bloomberg.
”En kombinationsbehandling kan bruges tidligere i forløbet og til en bredere gruppe af mænd med prostatakræft end et enkelt stof,” siger han i et telefoninterview med nyhedsbureauet.
Prostatakræft er også et område, som det danske biotekselskab Bavarian Nordic satser på med sin kræftvaccine Prostvac. Danskerne indgik i marts sidste år et samarbejde med amerikanske Bristol-Myers Squibb angående kandidaten, som giver BMS en eksklusiv option på rettighederne til Prostvac og i yderste instans kan indbringe biotekselskabet en lille milliard dollars.
Bavarian indgår historisk mega-aftale om Prostvac
Jyske: Potentiale i Bavarians kræftmiddel bliver undervurderet
Mere fra MedWatch
Turbulente markeder får ikke Sonova til at udskyde storstilet platformlancering
Hørekoncernen Sonova nedjusterede tirsdag forventningerne til helåret som følge af den aktuelle uro på markederne verden over, men turbulensen får ikke selskabet til at udskyde planerne om inden længe at lancere en ny produktplatform. ”Det er vigtigt, at vi positionerer os stærk overfor konkurrenterne”.