MedWatch

Storsatsende kinesere gør forskere til medejere

Et fremadstormende kinesisk selskab har ambitioner om at udvikle nye lægemidler for en tiendedel af, hvad det koster for amerikanske og europæiske rivaler. Og metoden er simpel – giv forskerne aktier i koncernens F&U-forretninger.

Foto: Colourbox

Det kinesiske life science-selskab Fosun Pharmaceutical Group er klar til at bruge milliarder på at forbedre sin position på både det hjemlige og internationale marked for lægemidler. Men det er især selskabets helt særlige tilgang til sin F&U-forretning, der skal sikre det en fordel over sine amerikanske og europæiske konkurrenter.

Det skriver Bloomberg.

”Vi vil opbygge en enorm F&U-kapacitet af høj kvalitet, men med lave omkostninger. På det næste stadie kan der være en mulighed for, at kinesiske selskaber påvirker den globale struktur for lægemiddelinnovation,” siger selskabets bestyrelsesformand Chen Qiyu i et interview med nyhedsbureauet.

En tiendedel

Fosun har som erklæret ambition at nedbringe de tårnhøje omkostninger til udvikling af et nyt lægemiddel til en femtedel eller måske endda en tiendedel af, hvad det på nuværende tidspunkt gennemsnitligt koster for et amerikansk eller europæisk medicinal- eller biotekselskab.

Det skal ske ved hjælp af selskabets helt særlige tilgang til opbygningen af dens F&U-afdelinger samt aflønning af de forskere, der arbejder der.

I stedet for som de fleste andre selskaber blot at hyre forskere til at arbejde i sine laboratorier mod en gage, så samarbejder Fosun med forskerhold og gør dem til aktionærer i koncernens datterselskaber fokuseret på forskning og udvikling.

Tanken er, at forskerne på den måde har større incitament til at holde omkostningerne nede og samtidig få udviklet lægemidler og sendt dem på markedet, så hurtigt som muligt.

Fosun har fire F&U-datterselskaber, hvor man udvikler både nyskabende lægemidler, generiske versioner af kemiske lægemidler og biosimilærer.

Penge på bordet

Men det er ikke kun den specielle tilgang til F&U, der skal sikre væksten i selskabet fremover. Bestyrelsesformanden siger også til Bloomberg, at man er klar til at bruge 5 mia. yuan (5,35 mia. kr.) på lægemiddeludvikling over de næste fem år. I 2014 lå selskabets F&U-omkostninger på blot 564 mio. yuan.

Samtidig er den ambitiøse kinesiske koncern parat til at foretage opkøb uden for Kina i et forsøg på at øge den udenlandske andel af omsætningen til omkring 40 pct. fra de nuværende 12 pct.

Selskabet har ifølge data indsamlet af Bloomberg været blandt de mest aktiver selskaber i den kinesiske life science-industri i de senere år. Man har således siden 2010 foretaget 17 handler til en samlet værdi på omkring 1,6 mia. dollars (10,6 mia. kr.).

Fra forsker til forretningsmand  

Pengeregn over Genmab-medarbejdere 

"Medarbejder-warrants er utrolig besnærende" 

Nyt stort incitamentsprogram i Lundbeck 

Mere fra MedWatch

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier