MedWatch

Jury frikender Pfizer i fosterskade-sag

Pfizer har vundet den anden i en række af retssager, hvor selskabets antidepressiv Zoloft beskyldes for at have forårsaget fosterskader. Men mere end 1000 lignende sager venter.

Pfizer
Foto: /ritzau/AP/Mark Lennihan

En lang række amerikanske kvinder, som har taget Pfizers antidepressiv Zoloft under deres graviditet, har trukket koncernen i retten med beskyldninger om, at medicinen har forårsaget fosterskader og at Pfizer bevidst har holdt den risiko hemmelig.

I april tog den amerikanske storkoncern dog det første stik i den omfattende juridiske kamp, da en domstol frikendte Zoloft for at have forårsaget hjertefejl i en lille dreng. Og nu har man også vundet den anden retssag.

Det skriver Reuters.

En amerikansk jury fandt torsdag til Pfizers fordel i en sag, hvor selskabets lægemiddel var beskyldt for at have forårsaget et sjældent hjerteproblem i en pige, hvis mor tog Zoloft under graviditeten.

Selvom resultaterne i de første to sager ikke umiddelbart har nogen indflydelse på de efterfølgende sager, så kan det dog alligevel være med til at øge Pfizers muligheder for at indgå forlig i de mange lignende sager og få hele miseren lagt bag sig.

Men mens den seneste dom er er kærkommen nyhed for selskabet, så må man være bekymret over et dokument som for nylig dukkede op i forbindelse med en af retssagerne mod selskabet.

For dokumentet viser, at en forsker sidste år advarede flere direktører hos Pfizer om det potentielle link mellem brug af Zoloft under graviditet og alvorlige fosterskader. Ifølge Bloomberg viser dokumentet, at forskeren samtidig anbefalede Pfizer-direktørerne at ændre lægemidlets sikkerhedsadvarsel.

Medie: Pfizer-direktører advaret om risiko for fosterskader

Pfizer vinder første slag i fosterskade-kamp

Anklage: Pfizer skjulte risikoen for fosterskader

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier