MedWatch

”Rødvinsstof” viser effekt mod Alzheimers

Antioxidanten resveratrol, der bl.a. findes i rødvin og tidligere er blevet hyldet for sin sundhedsgavnlige virkning, har vist effekt mod Alzheimers sygdom i et nyt studie.

alzheimers

Antioxidanten resveratrol, der bl.a. findes i nødder og druer og dermed også rødvin, har tidligere vist sig at have en effekt på en række aldersrelaterede sygdommen og er blevet hyldet for sin sundhedsgavnlige virkning for især ældre.

Og nu viser et nyt klinisk studie, at stoffet muligvis også kan have en positiv indvirkning på Alzheimers sygdom. Det skriver branchemediet Medscape.

Fase 2-studiet, der blev præsenteret i den forgangne uge på den såkaldte 7th Clinical Trials Conference on Alzheimer’s Disease (CTAD), viste, at høje doser af resveratrol kan stabilisere niveauet af et peptid af aminosyre kendt som Beta Amyloid 40 i både blodet og rygmarvsvæsken i patienter med mild til moderat Alzheimers sygdom.

Det er en velkendt tese, at Beta Amyloid skulle spille en stor rolle i udviklingen af Alzheimers sygdom.

”Vi opdagede, at resveratrol og stoffets metabolitter (nedbrydningsprodukt fra et stofs leveproces, red.) kan gennembryde blodhjernebarrieren og ser ud til at have en indvirkning på centralnervesystemet ved nanomolære koncentrationer,” siger hovedforskeren på studiet R. Scott Turner.

Han tilføjer desuden, at man nu overvejer at foretage yderligere studier med resveratrol eller en syntetisk version af antioxidanten.

Fluxome

Resveratrol findes som nævnt i naturen i ting som nødder og druer, men koncentrationen af stoffet er ikke højt nok i disse ting til at frembringe en sundhedsgavnlig virkning. Derfor er det nødvendigt at isolere stoffet i lægemidler eller lave en syntetisk version af mere tilgængelige stoffer, som efterligner antioxidantens virkning.

Det danske biotekselskab Fluxome arbejdede tidligere på en kosttilskudspille baseret på netop resveratrol. Selskabet solgte dog dette projekt til schweiziske Evolva i slutningen af 2012. Sidenhen er det danske biotekselskab gået konkurs.

Evolva køber stof af Fluxome

Resterne af Fluxome går konkurs

Studie: "Rødvinspille" kan gavne ældre med gangbesvær

Nu kan vi snart blive 150 år

Studie: Rødvinspille kan modvirke motion

Læs artiklen fra Medscape her. (kræver log-in)

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier