AZ vil kombinere sig til tops i kræftkapløb

AstraZeneca satser på kombinationsbehandlinger for at holde trit med rivalerne i kampen om først at udvikle nye behandlinger, der gør brug af kroppens eget immunsystem til at bekæmpe kræft.

Noget tyder på, at de såkaldte immunterapier bliver det næste store fokusområde i medicinalselskabernes kamp mod kræftsygdomme, hvor storkoncerner som Bristol-Myers Squibb, Roche og Merck & Co. pt. ser ud til at være længst fremme - men nu melder en ny gigant sig ind i kampen. Det skriver erhvervsmediet Reuters.

Det drejer sig om den svensk-britiske koncern AstraZeneca, der tror på, at et fokus på kombinationsbehandlinger kan gøre, at de overhaler konkurrenterne.

AstraZeneca forklarer ifølge Reuters, at bredden af selskabets portefølje af eksperimentelle kræftlægemidler – heriblandt både traditionelle kemiske lægemidler, samt de injicerbare biologiske lægemidler – giver det en utrolig stærk position, når det kommer til kombinationsbehandlinger.

Ændrer paradigmet

”Vi ændrer fuldstændig paradigmet for, hvordan man behandler kræft. Området er stadig meget åbent for kombinationer, og jeg tror i høj grad, at vi er med i kampen,” siger Bahija Jalla, som står i spidsen for AstraZenecas afdeling for biologiske lægemidler, til mediet.

Selvom man fortsat står i skyggen af de tre ovennævnte selskaber i forhold til udvikling af immunterapier, der virker ved at mobilisere kroppens eget immunsystem i kampen mod kræft, så mener Bahija Jallal, at AstraZenecas chancer er gode.

Der er nemlig ”meget, meget få” selskaber, der har de samme muligheder for at vælge og vrage mellem kemiske og biologiske lægemidler, når de skal lave kombinationsbehandlinger, som AstraZeneca har, siger han.

Læs hele historien fra Reuters her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også