MedWatch

De 15 mest vellykkede lægemiddellanceringer

Hjemmesiden FiercePharma har gennemgået de senere års mange lanceringer af nye lægemidler, og udpeget de 15 mest vellykkede. Et enkelt dansk-produceret lægemiddel sniger sig ind på listen.

Foto: Colourbox

Hvad er det egentlig, der gør en lancering af et nyt lægemiddel til en succes? Det spørgsmål stiller FiercePharma i en artikel, hvor hjemmesiden har samlet, hvad de ser som de mest vellykkede lanceringer i nyere tid.

Og svaret er, at der findes mange forskellige former for vellykkede lægemiddellanceringer.

Der findes de, som genererer enorme salgstal fra den første dag, såsom øjenmedicinen Eylea fra Regeneron og Bayer. Der er de nye teknologiske gennembrud, som Roches kræftmiddel Kadcyla eller Bristol-Myers Squibbs Yervoy.

Der er den næste generation af lægemidler, som repræsenterer en forbedring i forhold til eksisterende produkter, som Novartis’ Gilenya, det første sklerosemiddel i pilleform.

Og endelig er det produktet, som starter godt og bare bliver ved med at vokse pga. nye indikationer eller en generel markedsvækst, som danske Novo Nordisks vigtige insulinprodukt Victoza.

Nedenfor kan du se listen over de 15 lanceringer, FiercePharma ser som de mest vellykkede. Listen er ikke opgjort ud fra salgstal eller markedsandele, men er udelukkende et udtryk for FiercePharmas subjektive vurdering.

• Eylea - Regeneron og Bayer (lægemiddel mod øjensygdommen våd AMD)

• Tecfidera - Biogen Idec (lægemiddel mod sklerose)

• Kalydeco - Vertex Pharmaceuticals (lægemiddel mod G551D mutation i cystisk fibrose)

• Kadcyla - Roche/Genentech (lægemiddel mod HER2-positiv metastatisk brystkræft)

• Victoza - Novo Nordisk (lægemiddel mod type 2-diabetes)

• Gilenya - Novartis (det første lægemiddel mod sklerose i pilleform)

• Zytiga - Johnson & Johnson (lægemiddel mod prostatekræft)

• Yervoy - Bristol-Myers Squibb (lægemiddel mod mod modermærkekræft)

• Stribild - Gilead Sciences (lægemiddel til behandling af HIV)

• Xtandi - Medivation og Astellas Pharma (lægemiddel mod prostatakræft)

• Afinitor - Novartis (lægemiddel mod fremskreden østrogenfølsom brystkræft)

• Xgeva/Prolia - Amgen (lægemiddel mod sjælden kræfttype GCTB)

• Stelara - Johnson & Johnson (lægemiddel mod psoriais)

• Kyprolis - Onyx Pharmaceuticals (blodfortyndende middel)

• Xarelto - Bayer og Johnson & Johnson (lægemiddel mod knoglemarvskræft)

Læs mere om de enkelte produkter, deres lancering og deres salgstal i artiklen fra FiercePharma her.

Mere fra MedWatch

Eli Lilly får forlomme til fedmehåb hos FDA

Med en fast track status får medicinalselskabet Eli Lilly sænket behandlingstiden for sin registreringsansøgning hos FDA af lægemiddelhåbet Tirzepatid til omtrent seks måneder fra de normale ca. 10 måneder.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier