Forskere skaber menneskelig mini-hjerne

Østrigske forskere har formået at udvikle en mini-version af en menneskelig hjerne ved hjælp af stamceller. Opdagelsen kan bane vej for bedre forskning af hjernesygdomme.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Forskere fra Institute of Molecular Biotechnology ved østrigske Academy of Sciences har formået at udvikle en menneskelig mini-hjerne ved hjælp af stamceller. Det skriver Medical News Today.

Forskerne programmerede stamceller til at vokse sig til forskellige slags hjernevæv, som herefter blev placeret i en såkaldt 3D-kultur og tilført en speciel gelé, der virkede som en slags struktur for udviklingen af det komplekse hjernevæv.

Vævet blev fastholdt i 3D-kulturen, hvor der efter 20-30 dage fremvoksede forskellige dele af en menneskelig hjerne, såsom hjernebark og hjernehinder, og efter 2 måneder havde man fuldt udviklede mini-hjerner. Hjernerne blev så placeret i en bioreaktor, og her overlever de nu på 10. måned, skriver hjemmesiden.

Forskerne håber, at metoden kan bruges til at udvikle modelsystemer, som kan bruges til at studere forskellige hjernelidelser. Man har allerede brugt en af disse mini-hjerner til at analysere forekomsten af mikrocephali, en sjælden neurologisk udviklingsdefekt, som kort fortalt medfører underudvikling af hjernen.

Læs hele historien fra Medical News Today her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også