MedWatch

Studie: Parkinsons kan afsløres endnu tidligere

Amerikanske forskere siger, de er i stand til at opdage Parkinsons sygdom vha. biomarkører, allerede inden de første symptomer viser sig i patienterne.

Foto: Colourbox

Forskere fra University of Pennsylvania siger, at de har fundet en ny måde at diagnosticere Parkinsons patienter, allerede inden de allertidligste symptomer sætter ind. Det skriver Time Magazine.

Et nyt studie fra universitetet i forbindelse med det fem år lange Parkinson’s Progression Markers Initiative (PPMI) har således fokuseret på at opdage biomarkører i forbindelse med sygdommen. Og her har de amerikanske forskere opdaget, at visse proteiner i patienternes rygmarvsvæske kan afsløre, hvem der har risiko for at udvikle Parkinsons, skriver magasinet.

Forskerne sammenlignede rygmarvsvæsken fra 63 patienter, som havde vist tidlige tegn på sygdommen, med 39 raske testpersoner. De fokuserede på protein-biomarkørerne beta amyloid, samlet tau, fosforyleret tau, alpha-synuclein, og den samlede mængde af tau i forhold til beta amyloid.

Man opdagede, at personer med tidlige symptomer på sygdommen havde lavere koncentrationer af beta amyloid og alpha-synuclein, mens personer med tydelige symptomer som f. eks. gangbesvær havde lavere koncentrationer af beta amyloid og tau i kroppen.

En række tidligere forskningsresultater har peget på, at koncentrationen af proteinerne beta amylid og tau spiller en rolle i udviklingen af Parkinsons.

Men de seneste resultater indikerer, at Parkinsons sygdom kan opdages i patienternes rygmarvsvæske langt tidligere end antaget, og det kan ændre den måde sygdommen diagnosticeres og behandles på, skriver Time.

Forskningsresultaterne er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet JAMA Neurology.

Læs hele nyheden fra Time Magazine her.

Mere fra MedWatch

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier