Fedmemiddel i markant vækst
Officielle amerikanske recept-tal for det seneste kvartal viser, at det pressede fedmemiddel Qsymia rent faktisk har præsteret særdeles godt. Det skriver FiercePharma.
Lægemidlet har ellers haft en noget omtumlet start på tilværelsen, efter det blev lanceret på det amerikanske marked i det forgangne år. Og skuffende salgstal og generelle problemer med at penetrere markedet førte senest til et opgør i selskabet Vivus, som står bag produktet.
I løbet af sommeren var storaktionæren First Manhattan således ude med en offentlig kritik af selskabets ledelse – og i særdeleshed den adm. direktør - som man ikke mente, var kompetente til at styre lanceringen af Qsymia.
Det endte med, at den mangeårige topchef, Leland F. Wilson, overlod posten til den tidligere AstraZeneca-direktør, Tony Zook, samtidig med, at First Mahattan fik fire repræsentanter i bestyrelseslokalet. Og nu er der altså allerede fremgang at spore.
Markant stigning
Ifølge FiercePharma er antallet af recepter på Qsymia steget med 155 pct. i USA i det seneste kvartal. De opløftende tal, som er fra starten af august, skyldes i høj grad, at fedmemidlet er blevet tilgængeligt endnu flere steder landet over, hvor det nu er at finde i mere end 10.000 apoteker.
Læs hele historien fra FiercePharma her.
Relaterede artikler:
Vivus henter penge til markedsføring af fedmemiddel
For abonnenter