MedWatch

Kina-sagen breder sig til medico

Den kinesiske regering har bedt en industriforening om at indsamle oplysninger om prissætning og forretningspraksis blandt landets medicoselskaber forud for en formel undersøgelse af industrien.

Foto: Colourbox

En kinesisk industriforening for medicoindustrien er begyndt at indsamle oplysninger fra sine medlemmer angående deres prissætning af medicinsk udstyr og forretningspraksis i landet. Det fremgår af en artikel fra Reuters.

Foreningens vicedirektør for internationalt samarbejde, Xu Shan, forklarer til mediet, at undersøgelsen blev igangsat i den forgangne måned af det kinesiske handelsministeriums antimonopol bureau, men understreger, at der endnu ikke er tale om en formel undersøgelse af industrien.

Strengere regler

Tiltaget kommer i kølvandet på en omfattende skandale i medicinalindustrien i landet, hvor flere internationale storaktører er beskyldt for bestikkelse af læger og embedsmænd, men Xu Shan oplyser, at undersøgelsen af medicoindustrien ikke fokuserer på bestikkelse. Hun tilføjer dog, at det kan blive tilfældet på et senere tidspunkt.

”I fremtiden vil der være endnu strengere regler. Reglerne vil højst sandsynlig ikke kun omhandle prissætning, men vil også være rettede mod kommerciel bestikkelse,” siger hun i et interview med Reuters.

Aldrig oplevet noget lignende

Det er ikke ualmindeligt, at de kinesiske myndigheder indsamler oplysninger på den her måde forud for en formel undersøgelse, skriver mediet, men omfanget og detaljegraden af et fremsendt spørgeskema vækker alligevel forundring blandt branchepersoner.

”Det her er bestemt ikke almindeligt. Jeg har arbejdet i den her branche i 10 år og har aldrig oplevet noget lignende,” siger en unavngiven kilde, som er direktør i et udenlandsk selskab, til nyhedsbureauet.

Læs hele historien fra Reuters her.

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier