Amerikanske Energizer Holdings har annonceret, at man ønsker at overtage life science-giganten Johnson & Johnsons afdeling for hygiejneprodukter til kvinder. Det skriver Reuters.
Helt konkret har man planer om at opkøbe J&J’s produkter på dette marked i USA, Canada og Caribien for samlet 185 mio. dollar. Det inkluderer bl.a. produktlinjerne o.b. tampon, Stayfree og Carefree.
Energizer er for de fleste nok bedst kendt for deres batterier af samme navn, men denne del af forretningen er hårdt presset efter to store detailkæder ikke længere vil sælge batterierne i deres butikker.
Man håber derfor, at man med handelen kan skabe en bedre position på markedet for hygiejneprodukter til kvinder – et marked man allerede får en stor del af omsætningen fra. Men konkurrencen er hård, og Procter & Gamble Co. sidder tungt på markedet med sine Always og Tampax-produkter, skriver Reuters.
Energizer forventer, at handelen går igennem i indeværende kvartal, og oplyser at man samtidig overtager en produktionsfabrik i Montreal fra J&J, som fortsat vil råde over denne del af forretningen på markederne udenfor Nordamerika.
Læs hele artiklen fra Reuters her.
Mere fra MedWatch
Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg
Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.