Vivus i krig med storaktionær

Amerikanske Vivus bliver nu udfordret af selskabets største aktionær pga. det skuffende salg af selskabets første markedsførte lægemiddel, fedmemedicinen Qsymia.
Foto: Vivus/ PR
Foto: Vivus/ PR

Fedmemedicinen Qsymia var udset til at blive en regulær guldgrube for udvikleren Vivus, men sådan er det langt fra gået, siden man lancerede produktet sidste år. Det har fået skepsissen til at vokse blandt analytikere og tålmodigheden til at slippe op blandt aktionærerne.

Og nu har selskabets største aktionær, First Manhattan Co., taget konsekvensen og opstillet seks personer til bestyrelsen i virksomheden, samtidig med at man prøver at sikre sig støtte fra de andre aktionærer. Det fremgår af en artikel fra Reuters.

Investeringsselskabet, som ejer små 10 pct. af aktierne i Vivus, har længe været yderst kritiske over for selskabets ledelse, som man mener mangler den nødvendige erfaring til at lancere et stort lægemiddel, oplyser nyhedskilden.

Udbredt skuffelse

Vivus’ finansdirektør, Timothy Morris, siger til Reuters, at man har fuld tiltro til sin salgsstrategi og pt. er i dialog med større medicinalselskaber angående markedsføring af produktet.

En anden aktionær, Dan Szemis fra Chilton Investment co., siger til nyhedskilden, at han ikke tror, First Manhattan kan sikre sig indflydelse i bestyrelseslokalet. Men han medgiver, at der er udbredt skuffelse over den nuværende ledelse.

Hvis salget af Qsymia ikke bliver bedre i løbet af det næste halve år, er Vivus nødt til at se på et salg af selskabet, mener han.

Læs hele historien fra Reuters her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også