
Quintiles Transnational Holdings Inc., verdens største udbyder af test-services til medicinalvirksomheder, forventer at rejse omkring 790 mio. dollar – svarende til 4,5 mia. kr. – gennem en børsnotering i USA.
Virksomheden og dens aktionærer, som bl.a. tæller TPG Capital og Bain Capital LLC, udbyder 19,7 mio. aktier - hvilket svarer til en andel på omkring 15 pct. - for mellem 36 og 40 dollar stykket, ifølge en fondsbørsmeddelelse. Ifølge data fra Bloomberg vil det give Quintiles en markedsværdi på omkring 4,9 mia. dollar.
Børsintroduktionen vil samtidig give Quintiles en såkaldt enterprise value på omkring 6,3 mia. dollar, eller ca. 13 gange så meget som virksomhedens indtjening før renter, skatter, afskrivninger og amortiseringer, ifølge data fra Bloomberg.
Quintiles har allerede meldt ud, at en del af de forventede milliarder skal bruges på at tilbagebetale gælden i virksomheden.
Læs hele historien fra Bloomberg her.
Mere fra MedWatch
Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg
Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.