Analyse: Den globale medicinalindustri står utrolig stærkt

En generel ændring i forretningsmodellen, blomstrende pipelines og støt stigende aktier gør, at medicinalindustrien ser stærkere ud end længe, skriver Bloomberg. Og det ser ud til at fortsætte.
oversat af Martin Havtorn Petersen

Medicinalaktierne - som er steget støt i senere år til niveauer, man ikke har set siden 2001 - ser ud til at fortsætte himmelflugten i takt med, at investorer begynder at tro på, at industrien har reddet stormen af efter et årti med mangel på nye lægemidler.

Store medicinalaktier, såsom Sanofi, Novartis og Pfizer, er stadig billigere i forhold til næste års estimerede indtjening end markedsbenchmarks, som f.eks. Standard & Poor’s 500 Index, ifølge data fra Bloomberg.

Et fundamentalt skifte i den måde, medicinalvirksomhederne positionerer sig selv på, kan dog være med til at udviske den forskel og få aktierne til at stige med yderligere 20 pct. over de næste to år, siger Ori Hershkovitz, som er partner i en israelsk healthcare hedge fund til Bloomberg.

Virksomhederne har bredt sig mere ud – både geografisk og i forhold til produkter – og har opbygget stærkere pipelines af eksperimentelle lægemidler, selvom de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, godkendte hele 39 nye lægemidler sidste år – det største antal siden 2000.

”Der er ikke blot tale om et comeback. Det er af historiske dimensioner, fordi de ændrer selve forretningsmodellen. Det er ikke medicinalselskaber, som vi kender dem. Det er nye virksomheder,” siger han i et telefoninterview med Bloomberg.

Lægemiddelsproducenter, som har været pressede af tomme pipelines og patentudløb på populære lægemidler, har ændret tilgang. De har skåret i lønudgifterne, gjort sig bemærkede på nye markeder og er gået væk fra at sætte sin lid til mega-blockbustere til at satse på mange mindre produkter.

Og det kan ses på aktiepriserne. Pfizer er steget med 27 pct. i det seneste år, Sanofi voksede med 29 pct., Novartis med 22 pct., Eli Lilly steg 38 pct. og Roche voksede 24 pct.

Læs hele analysen fra Bloomberg om det globale medicinalopsving her.

 Investorer smider ekstra milliarder i biotek

 De bedste store biotek-aktier i 2013

 Biotek-aktierne rykkede i 2012

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også