Forskere vil bruge sociale medier til at spore bivirkninger

Oplever du kvalme, hovedpine, eller andre bivirkninger fra medicin købt på recept eller i håndkøb?
Forskere siger nu, at hvis du tweeter om det, eller generelt skriver om dine oplevelser på nettet, så vil det en dag kunne gøre medicinalvirksomheder og de føderale tilsynsmyndigheder i stand til hurtigere at opdage problemer – hvilket potentielt kan spare både liv og penge.
Projektet, der udføres af University of Virginia og West Virginia University, og som stadig er på et tidligt stadie, udnytter det faktum, at rigtig mange selskaber – farmaceutiske, men også andre – allerede bruger internettet til at få feedback fra forbrugerne om produkter og services.
Ved at gennemgå utallige posts på Twitter, Facebook, online fora og blogs, kiggerne forskerne efter tidlige advarselstegn på negative reaktioner, samt interaktioner fra forbrugere og læger, der normalt kun rapporteres til FDA og medicinalvirksomhederne gennem officielle kanaler.
Modernisere overvågning
Folk bruger i stigende grad internettet til at finde ud af, hvad de fejler, til at klage over deres symptomer eller for at lære mere om personligt helbred, siger Ahmed Abassi, professor i informationsteknologi på University of Virginias McIntire School of Commerce, i Charlottesville. Han siger, at data fra sociale medier kan være med til at modernisere overvågningen af lægemidler, hvilket kan have stor betydning for folkesundheden, samt branchens sikkerhed og forretning.
Projektet er finansieret af et legat på 130.000 dollars fra National Science Foundations Smart Health and Wellbeing program, og bygger på tidligere arbejde med at analysere online aktivitet, fra 2000 til begyndelsen af 2012, med fokus på omtale af 20 lægemidler. Forskerne påpeger, at det tidligere arbejde sporede negative bivirkninger – i nogle tilfælde flere år tidligere end med de nuværende metoder.
Eksperter indenfor medicinalindustrien siger, at der kan være både fordele og ulemper ved at lede efter bivirkninger igennem de sociale medier. Læs mere om projektet hos Fox News.
Direktør: ”Det, der gjaldt i går, gælder ikke i dag”
Novo Nordisk øger deres brug af sociale medier
Lundbeck vil rekruttere patienter via sociale medier
Relaterede artikler:
Direktør: ”Det, der gjaldt i går, gælder ikke i dag”
For abonnenter
Lundbeck vil rekruttere patienter via sociale medier
For abonnenter