Generikagigant i milliardaftale med GSK
Aspen Pharmacare, den sydlige halvkugles største producent af kopimedicin, har sagt ja til at købe 25 medicinmærker fra deres engelske partner GlaxoSmithKline som led i en australsk udvidelse.
Aspen betaler 2,2 mia. rand, eller 268 mio. dollar, for mærker såsom Amoxil, Kapanol, Zantac og Lamactil, skriver den sydafrikanske medicinproducent i en meddelelse.
Købet vil være finansieret af nye offshore gældsfaciliteter og vil øge indtjeningen i regnskabsåret som slutter juni 2013, hedder det videre.
”Når vi har muligheden foretrækker vi at optage gæld for at finansiere aftaler, da Aspen er yderst rentabelt, så det giver ingen mening at udstede aktier. Med tiden kan vi eliminere gælden,” siger CEO Stephen Saad i et interview.
Virksomheden har sikret sig en rente på 5-6 pct., siger han.
Læs hele historien fra Bloomberg om Aspens ambitiøse køb her.