MedWatch

Fire ting man bør holde øje med efter Glaxos opkøb af HGS

Selvom en opkøbsaftale mellem GlaxoSmithKline og Human Genome Sciences nu er lukket, vil der opstå en række spørgsmål i kølvandet på handelen, mener Washington Post.

Nyheden om, at Human Genome Sciences gik med til at blive opkøbt af den britiske medicinalgigant GlaxoSmithKline for 3,6 milliarder USD i sidste uge, lagde låg på måneders kamp om magten i biotekvirksomheden fra den lille amerikanske by Rockville.

Men aftalen fører også til spørgsmål om, hvilke konsekvenser handelen kan få for både HGS og den amerikanske bys biotekmiljø, og peger samtidig mod en generel trend i industrien, som ser ud til at vare ved. Ingen af de to firmaer har ønsket at udtale sig til Washington Post, som her giver et bud på fire ting, man bør holde øje med i forbindelse med handelen:

1. Hvad skal der ske med Human Genome Sciences hovedsæde og produktionsfaciliteter i Rockville, Maryland, samt de hundredvis af ansatte der?

2. Hvad skal der ske med ledelsen i Human Genome Sciences?

3. Skal HGS forblive et selvstændigt firma, som visse industriinsidere har udtrykt håb om, selvom det er i modstrid med den generelle tendens til, at biotekvirksomheder bliver inkorporeret i de veletablerede medicinalvirksomheder, som køber dem?

4. HGS’s langvarige partnerskab med GlaxoSmithKline gjorde det sværere for biotekvirksomheden at tiltrække andre bud. Det kan muligvis føre til begrænsede exit-muligheder, også for andre biotekfirmaer, som indgår aftaler med medicinalgiganter i fremtiden.

Læs hele historien fra Washington Post her.

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier