MedWatch

Dansk kræftvaccine rykker tættere på forsøg med mennesker

Ny vaccine mod brystkræft udviklet af et dansk joint venture nærmer sig kliniske forsøg efter positive resultater i forsøg med mus. ”Der går forhåbentligt ikke mere end 1-2 år, før vi sætter gang i de første forsøg med patienter,” lyder det fra en af forskerne bag.

En ny, effektiv og billig vaccine mod brystkræft kan være på vej til patienter med den såkaldt HER2-positive brystkræft, som udgør mellem 20 og 30 pct. af al brystkræft.

Det viser ny forskning, der offentliggøres i dag i det anerkendte videnskabelige tidsskrift OncoImmunology.

Bag forskningen står vaccineforskere fra Københavns Universitet, der for nyligt har stiftet life science-selskabet AdaptVac til udvikling af nye, forbedrede vacciner til behandling af en række alvorlige sygdomme, herunder brystkræft.

Med henblik på en kommerciel udvikling er firmaet oprettet som et joint venture mellem forskernes spinout-selskab Nextgen Vaccines og den danske biotekvirksomhed Expres2ion Biotechnologies, der er noteret på Nasdaq First North i Stockholm og har specialiseret sig i brugen af antigener til brug i vacciner.

Et kæmpe potentiale

Forskningsdirektør i AdaptVac, og en af vaccineforskerne bag forsøget, er Adam Sander, og han ikke i tvivl om potentialet i den nye og patenterede teknologi og dens effekt i behandlingen af patienter med HER2-positiv brystkræft.

”Det er kæmpe stort. Hvis effekten er den samme hos mennesker, som i de mus, vi netop har testet på, vil vores nye vaccineteknik kunne bruges til at nedkæmpe brystkræft både billigt og effektivt,” siger han til MedWatch.

Med vores vaccine er vi nede i en størrelsesorden af x-antal hundrede kroner for en vaccinebehandling. Det er jo en reduktion, der virkelig er til at tage at føle på.

Adam Sander, Forskningsdirektør i AdaptVac

Et af problemerne med brystkræft er, at sygdommen er funderet i kroppens egne celler, hvorfor kroppens immunforsvar ikke ser noget ’fremmed’, det skal udrydde.

Derfor rejses der under normale forhold ikke et beskyttende immunrespons, som forhindrer kræftcellerne i at vokse og sprede sig.

Men med den nye virus-lignende vaccineteknik har Adam Sander og hans forskerkolleger udviklet en metode, der gør det muligt at præsentere kræftantigener således, at de tager form af en fremmed virus.

”Normalt behandler man en kræftknude ved at sprøjte kunstigt producerede antistoffer ind i kroppen. Med den nye teknik snyder man i stedet organismen til selv at producere naturlige antistoffer, som kan slå kræftknuden ned. Det giver et mere effektivt resultat med færre bivirkninger, og så er det meget billigere,” lyder det.

Billigere og uden samme bivirkninger

Antistofbehandlingen til HER2-patienter i dag er nemlig en meget dyr behandling med bivirkninger. Den nye vaccine derimod er både billigere og mere lempelig, forklarer Adam Sander.

”Det, der virkelig batter her, er den kæmpestore fordel, der ligger i prisen og virkningsmekanismen. En antistofbehandling i dag koster i omegnen af en lille kvart million danske kroner per patient for et års behandling, mens vi med vores vaccine er nede i en størrelsesorden af x-antal hundrede kroner for en vaccinebehandling. Det er jo en reduktion, der virkelig er til at tage at føle på,” siger Adam Sander.

Desuden vil man ikke have de samme udfordringer med bivirkninger med vaccinen, som man har med den nuværende antihormonbehandling.

”Jeg bliver en gang imellem spurgt om, hvorfor vi overhovedet laver en vaccine, når nu der er en behandling på området. Men den antistofbehandling, vi har i dag, er enormt krævende for sundhedssystemet, fordi den er forbundet med meget store bivirkninger,” siger Adam Sander og uddyber:

”I mange tilfælde må man simpelthen afbryde antistofbehandlingen, fordi patienten ikke kan tolerere de store mængder af antistoffer, hun udsættes for. De problemer vil man slet ikke have med en vaccine,” siger han.

Både forebyggende og akut

Den nye vaccineteknik virker på flere måder – både forebyggende og i tilfælde, hvor der allerede er kræft til stede.

”Vi gav vaccinen til mus i to forskellige grupper. Musene var genetisk kodet til at udvikle to forskellige typer af brystkræft,” siger Adam Sander.

Stod til os, startede vi de kliniske studier op i morgen. Men sådan noget koster jo penge. Og den funding mangler vi pt.

Adam Sander, Forskningsdirektør i AdaptVac

”Og resultaterne var slående. For i den ene gruppe udviklede kun halvdelen af musene kræft, og i den anden gruppe udviklede ingen af de vaccinerede mus kræft”.

Den forebyggende effekt af vaccinen var altså, at mellem 50 og 100 pct. af brystkræfttilfældene blev forhindret.

Forskerne undersøgte også vaccinen på to grupper af mus, der først fik indsprøjtet kræft i form af enten dele af en tumor eller kræftceller, der ligner menneskers.

80 pct. af musene med tumor-fragmenter udviklede slet ikke tumorer, efter de blev behandlet med vaccinen. I gruppen med menneskelige kræftceller udviklede alle musene kræft, men langsommere end kontrolgruppen.

Mangler funding

Men et er mus, noget andet er mennesker. Så hvornår vil forskerne kunne teste på rigtige patienter? Hvor tæt er man på klinikken og kommercialisering?

”Rent produktmæssigt er vi meget tæt på mål, hvis ikke vi er i mål. Det, der tager tid lige nu, er de myndighedsrelaterede krav, der er, for at få lov til at teste i klinikken. For der er ingen tvivl om, at det er næste step,” forklarer Adam Sander om vaccinen, der adresserer et markedspotentiale inden for behandling af brystkræft, som på nuværende tidspunkt domineres af Roches antistofmiddel Herceptin, der sælger for mere end syv mia. dollars årligt.

Adam Sander fortæller, at konsortiet bag forskningsprojektet lige nu er i gang med at søge midler til den videre udvikling. Men at det er en bureaukratisk proces, der tager tid.

”Stod det til os, startede vi de kliniske studier op i morgen. Men sådan noget koster jo penge. Og den funding mangler vi pt. Så ligesom med alt andet forskning, så afhænger det af, om vi får medhold i vores ansøgninger på at gå i klinikken med det,” siger Adam Sander uden at ville sætte tal på, hvor mange penge, det drejer om.

Klar til forsøg med hunde

Hans klare forventning er imidlertid, at der ikke går mere end 1-2 år, før de første forsøg med mennesker kan sparkes i gang.

”Jeg håber og tror, at vi inden for det næste år eller to er klar til klinikken. Det er det, vi arbejder med fulde sejl efter og sætter alle kræfter ind på,” siger Adam Sander og fortæller, at man – såfremt myndighederne skulle kræve det – er klar på at skulle gennemføre og levere data fra en såkaldt large animal-model.

”Nogle gange kræver myndighederne data fra større dyreforsøg for at kunne initiere studier i mennesker. Derfor har vi også lagt i støbeskeen til at kunne initiere et studie i hunde, der har et HER2-molekylde, der ligner det, mennesker har, hvorfor de reagerer på kræft på stort set samme måde, som mennesker gør,” siger Adam Sander, men tilføjer til slut:

”Jeg tror imidlertid ikke, myndighederne vil kræve det i vores tilfælde. Vi er så langt, og vi har vist så overbevisende resultater, at jeg tror, vi – når fundingen er på plads – kan rykke i klinikken uden hundestudierne og dermed være klar til mennesker om 1-2 år,” siger han.

Forskerne bag teknologien har tidligere opnået støtte fra Styrelsen for Forskning og Innovation via et Eurostars-legat til at lave kombinerede vacciner mod Zika-virus, Human Papillomavirus (HPV) og Placental Malaria, samt fra Det Frie Forskningsråd til at forske i vacciner mod børnemalaria og kræft.

Det nuværende studie er blandt andet støttet af Det Europæiske Forskningsråd (ERC) og Eurostars-programmet.

Biotekselskab og KU-spinout i ambitiøst vaccinesamarbejde

KU og biotekselskaber bag ny malariavaccine

Expres2ion klar på Nasdaq

Forskere udvikler opsigtsvækkende vaccinekoncept

Forskere skaber malaria-bekæmpende myg

Danske forskere har opdaget nyt våben i kampen mod kræft

Forsiden lige nu

Seneste MedWatch

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier