Der er stærke regionale og lokalpolitiske interesser på spil, når regionerne indkøber it-systemer til sundhedsområdet.

Det betyder at man både trumfer Sundhedsstyrelsens retningslinjer, som skal sikre ensartede behandlingstilbud, og tilsidesætter løsninger med den bedste patientbehandling.

Det skriver Version2 på baggrund af et debatindlæg i Midtjyllands Avis fra Christian Møller-Nielsen, tidligere lægefaglig direktør for Hospitalsenhden Midt i Region Midtjylland og regionsrådskandidat og byrådsmedlem for Venstre.

Han kritiserer blandt andet Region Hovedstaden og Region Sjællands beslutning om at gå solo med deres eget elektroniske patientjournal-system Sundhedsplatformen i stedet for at vælge et system fra it-selskabet Systematic, som Region Midtjylland med tilfredshed har benyttet i over 10 år.

"Region Hovedstaden fravalgte tilsyneladende bevidst denne løsning og investerer i stedet mere end en milliard kroner i Sundhedsplatformen. Forsinkelser og driftsproblemer af dette IT-projekt har betydet, at de andre regioner har opgivet den løsning. Danmark står fortsat med flere forskellige elektroniske patientjournaler på forskelligt udviklingsniveau, og det er ganske enkelt tåbeligt," skriver Christian Møller-Nielsen i debatindlægget.

Sjællandske sygehuse er klar til Sundhedsplatformen

Hovedstadens hospitaler skal spare 102 mio kr

Professor: Sundhedsplatformen valgt på mangelfuldt grundlag

Patientdata går tabt i Sundhedsplatformen