MedWatch

Færre handelsdage presser salget i Matas

Matas' regnskab for første kvartal af selskabets skæve regnskabsår viser nedgnag på både top- og bundlinje i forhold til samme periode året før. Og selskabets finansdirektør står da heller ikke ligefrem med hænderne over hovedet.

Materialistkæden Matas havde tilbagegang på såvel top- som bundlinjen i første kvartal i det forskudte regnskabsår 2017/18. Det er blandt andet færre handelsdage i perioden, der faldt med tre til 72 dage. Og det påvirker omsætningen med omkring 2 pct., oplyser Matas.

Omsætningen droslede dog ned med 3,2 pct. i første kvartal 2017/18 i forhold til kvartalet sidste år.

"Omsætningen var også påvirket af det ringe forårsvejr, der bevirkede et fald i salget af sæsonvarer sammenlignet med første kvartal 2016/17. Der var i kvartalet en nedgang i kundetrafik og antallet af transaktioner, mens den gennemsnitlige transaktionsstørrelse udviklede sig positivt med en stigning på 6,6 pct.," oplyser selskabet.

I tørre tal landede resultatet efter skat på 74 mio. kr., og omsætningen faldt med 3,2 pct. og endte på 820,9 mio. kr. Til sammenligningen fik Matas et overskud efter skat på 84,6 mio. kr. og en toplinje på 848,1 mio. kr. i første kvartal 2016/17.

Ser man på det sammenlignelige salg - like-for-like-væksten - så endte den på negative 2,9 pct. mod en stigning på 2,9 pct. i perioden sidste år.

Resultatet af den primære drift faldt til 135,5 mio. kr. fra 152,6 mio. kr., og EBITA-marginen landede på 14,5 pct. mod 16,1 pct. i første kvartal sidste år.

"Resultatet for første kvartal ligger under Matas' ambitioner. Med forventning om en mere positiv udvikling i resten af regnskabsåret, fastholdes forventningerne til årets salg og resultat," skriver Matas i regnskabet.

Materialistkæden venter en underliggende like-for-like-vækst på 1-3 pct. i 2017/18.

Hos Matas står man ikke ligefrem med hænderne over hovedet, efter de pressede kvartalsresultater. Det siger Anders T. Skole-Sørensen, som er finansdirektør i Matas.

"Når vi kommer ud med et med fald i vores like-for-like omsætning på 2,9 pct., står vi ikke med hænderne oppe over hovedet. Det har betydet en hel del, at vi har mistet tre handelsdage blandt andet på grund af påsken, der har sænket omsætningen med 2 pct. Selvom vi egentlig hader at sige det, var det et koldt og vådt forår, og det har haft en betydning for vores salg af sæsonvarer," siger Anders T. Skole-Sørensen.

Matas oplyser desuden, at materialistkæden skal have ny direktør i stedet for den nuværende administrerende direktør, Terje List. 1. november overtager Gregers Wedell-Wedellsborg stillingen.

Matas skifter topchef efter 17 år

Forsiden lige nu

Genmab søger om ny godkendelse hos EMA

I Europa vil Genmab nu til at have hovedproduktet, Darzalex, godkendt til førstelinjebehandling for knoglemarvskræft. Det udløser en ny milepælsbetaling fra partneren Janssen. (Opdateret 13.35)

Seneste Sygdom & Sundhed

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier