MedWatch

Patienterstatningen maner til ro efter EU-dom om vaccine

EU-dom om sammenhæng mellem vaccine og sygdom vil ikke føre til flere erstatninger i Danmark, siger myndighed.

Patienterstatningen afviser, at en afgørelse i EU-Domstolen onsdag vil føre til flere erstatningssager i Danmark.

"Domstolen siger, at man nu kan kigge mere frit på, hvad der kan være årsagen til en patientskade. Men det gør vi allerede i forvejen," siger Karen-Inger Bast, direktør i Patienterstatningen.

Patienterstatningen behandler erstatningskrav fra patienter, der er kommet til skade i forbindelse med behandling på eksempelvis et hospital, hos egen læge eller som følge af bivirkninger efter et lægemiddel.

Onsdag fastslog EU-Domstolen, at det er muligt for en fransk familie at bevise, at der er sammenhæng mellem en vaccine mod hepatitis B og sygdommen sklerose.

Man kan ifølge domstolen blot henvise til den tidsmæssige sammenhæng og andre lignende tilfælde. De behøver altså ikke at kunne bevise en videnskabelig sammenhæng mellem vaccinens bivirkninger og udviklingen af sklerose.

"Jeg mener ikke, at dommen kommer til at betyde noget for danske patienter."

"Det, EU-Domstolen siger, er, at der er fri bevisbedømmelse, når man skal finde ud af, om en vaccine kan give skader."

"Sådan er det i forvejen i dansk ret, og det er også det, vi opererer med," siger Karen-Inger Bast.

Ifølge hende har Patienterstatningen behandlet fire sager, der ligner den fra Frankrig, mellem 2007 og 2015.

I en af de fire sager blev der givet erstatning, uden det var nødvendigt at bevise en videnskabelig sammenhæng mellem lægemidlet og udviklingen af den pågældende sygdom.

I de tre andre sager blev der ikke udbetalt erstatning.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er det beskrevet i produktinformationen for hepatitis B-vacciner, at sklerose er blevet rapporteret i tidsmæssig sammenhæng med vaccinationen.

Der er dog i flere tilfælde ikke påvist en årsagssammenhæng.

Der er indberettet tre tilfælde af sklerose som formodet bivirkning ved hepatitis B-vaccine i Danmark.

EU-dom åbner for erstatning for vaccineskader uden videnskabeligt bevis

Rigsrevisionen udvider undersøgelse af vaccinesalg

Forsiden lige nu

MedWatch-indeks: Endnu en tung uge for biotekaktierne

Nedturen ser ud til at fortsætte for de danske biotekaktier, som alle oplevede kursfald i uge 47. Novo Nordisk ender for en efterhånden sjælden gangs skyld på toppen i MedWatch-indekset, efter at have givet markedet tiltro til fremtiden på sin kapitalmarkedsdag.

Seneste Sygdom & Sundhed

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier